Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Forfatter: Niels Bjerrum

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 281

UDK: IB 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
178 .Metalloiderne. Natriumperborat, NaBO;,4H2O, er et hvidt, ret holdbart Stof, som fremstilles af Borax, Natriumhydroxyd og Brintoverilte: Na2B4°7 + 2 NaOH + 4 H,O2 = 4 NaBOs + 5 H„O. Det fraspalter ved Opløsning i Vand Brintoverilte og virker derfor blegende. Forskellige Vaskepulvere indeholder dette Stof som blegende Bestanddel. Perboratsyren (Boroversyre) har Formlen HBO3. Paa Grund af Perbo- raternes nære genetiske Forhold til Brintoverilte, H — O — O — H, tillægger man den følgende Strukturformel: H — O — O — B O. Argongruppen. Foruden de hidtil nævnte Grupper af Metalloider kendes endnu en Gruppe. Den omfatter en Række luftformige Grund- stoffer, som slet ikke indgaar kemiske Forbindelser, og som derfor kan siges at besidde Valensen nul. Gruppen omfatter Grundstofferne Helium, Neon, Argon, Krypton, Xenon. Argon. Ar = 39,88. Det er tidligere omtalt, at det atmosfæriske Kvælstof, som vindes ved at berøve tør og kuldioxydfri Luft dens Iltind- hold, indeholder henved een pCt. af et luftformigt Grundstof, som kaldes Argon. Dette Grundstof udmærker sig ved fuld- stændig at mangle Evnen til at indgaa kemiske Forbindelser, og dets Molekyler bestaar kun af et enkelt Atom; heraf frem- gaar, at dets Atomer hverken kan forbinde sig med andre Grund- stoffers Atomer eller med Argonets egne Atomer, og det er følge- lig et Grundstof, der besidder Valensen nul. I atmosfærisk Luft er der foruden Argon fundet endnu fire andre argonlignende Grundstoffer i ringe Mængde; af disse er H e 1 i u ni det vigtigste. Disse sjældne eller, som de ogsaa kal- des, ædle Luftarter paavises i en Luftprøve lettest spektralana- lytisk, idet man undersøger det Lys, som Luften udsender, naar der sendes elektriske Udladninger igennem den i stærkt for- tyndet Tilstand i et Spektralrør; disse Luftarter lyser da hver med sin karakteristiske Farve.