Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Forfatter: Niels Bjerrum
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 281
UDK: IB 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
.Metalloiderne.
Natriumperborat, NaBO;,4H2O, er et hvidt, ret holdbart Stof, som
fremstilles af Borax, Natriumhydroxyd og Brintoverilte:
Na2B4°7 + 2 NaOH + 4 H,O2 = 4 NaBOs + 5 H„O.
Det fraspalter ved Opløsning i Vand Brintoverilte og virker derfor blegende.
Forskellige Vaskepulvere indeholder dette Stof som blegende Bestanddel.
Perboratsyren (Boroversyre) har Formlen HBO3. Paa Grund af Perbo-
raternes nære genetiske Forhold til Brintoverilte, H — O — O — H, tillægger
man den følgende Strukturformel:
H — O — O — B O.
Argongruppen.
Foruden de hidtil nævnte Grupper af Metalloider kendes
endnu en Gruppe. Den omfatter en Række luftformige Grund-
stoffer, som slet ikke indgaar kemiske Forbindelser, og som
derfor kan siges at besidde Valensen nul. Gruppen omfatter
Grundstofferne Helium, Neon, Argon, Krypton, Xenon.
Argon.
Ar = 39,88.
Det er tidligere omtalt, at det atmosfæriske Kvælstof, som
vindes ved at berøve tør og kuldioxydfri Luft dens Iltind-
hold, indeholder henved een pCt. af et luftformigt Grundstof,
som kaldes Argon. Dette Grundstof udmærker sig ved fuld-
stændig at mangle Evnen til at indgaa kemiske Forbindelser,
og dets Molekyler bestaar kun af et enkelt Atom; heraf frem-
gaar, at dets Atomer hverken kan forbinde sig med andre Grund-
stoffers Atomer eller med Argonets egne Atomer, og det er følge-
lig et Grundstof, der besidder Valensen nul.
I atmosfærisk Luft er der foruden Argon fundet endnu fire
andre argonlignende Grundstoffer i ringe Mængde; af disse er
H e 1 i u ni det vigtigste. Disse sjældne eller, som de ogsaa kal-
des, ædle Luftarter paavises i en Luftprøve lettest spektralana-
lytisk, idet man undersøger det Lys, som Luften udsender, naar
der sendes elektriske Udladninger igennem den i stærkt for-
tyndet Tilstand i et Spektralrør; disse Luftarter lyser da hver
med sin karakteristiske Farve.