Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

198 De lette Metaller. Cementmassens alkaliske Reaktion, idet det er en Erfaringssag, at Jern vanskelig ruster i alkaliske Vædsker. Kalciumsulfat, CaSO4, findes i Naturen krystalliseret med to Molekyler Krystalvand som Gips, GaSO4,2H2O. Det er et Salt, som er temmelig tungt opløseligt i Vand. Naar man opheder pulveriseret Gips noget over Vandets Kogepunkt, af- giver den sit Krystalvand og bliver til brændt Gips. Naar brændt Gips udrøres i Vand, optager den Krystalvandet igen, og Gipsvællingen stivner derved til en fast Masse (Gipsafstøb- ninger, Gipslofter o. s. v.). Under Mikroskopet kan man iagttage, hvorledes Kornene af den brændte Gips ved Gipsens Hærdning gaar i Opløsning, og der til Gengæld udskilles nye, lange Krystalnaale af krystalvandholdig Gips, som voxer ind i hinanden, saa at de kommer til at danne en fast Masse. Hærdningen beror altsaa i Virkeligheden paa, at den brændte Gips er lettere opløselig end den vand- holdige og derfor i Nærværelse af Vand omdannes til denne. En lettere op- løselig Modifikation af et Stof maa altid være mindre bestandig end en tungere opløselig, forudsat at de to Modifikationer ved Opløsning giver iden- tiske Opløsninger. Kalciumkarbonat, CaCO3, er det vigtigste Kalciumsalt. Det optræder i Naturen i overmaade mange forskellige Former. Meget rent i store, klare, dobbeltbrydende Krystaller findes det paa Island (D o b b e 11 s p a t). I Marmor er det tydelig krystallinsk og ligeledes rent. Mindre rent og utydelig krystal- linsk findes det i de mange forskellige Slags Kalksten og Krid t. Stærkt blandet med Ler eller Sand findes det i Mergel. Kalciumkarbonat er yderst tungtopløseligt i rent Vand; derimod kan kulsyreholdigt Vand opløse en Del deraf, idet der dannes det opløselige sure Kalciumkarbonat: CaCO.3 + CO2 + H2O = Ca(HCO3)2. I Opløsningen er Kalciumkarbonatets Opløselighedspro- dukt ikke overskredet, idet der vel findes en Del Kalciumioner, men praktisk talt ingen Karbonationer; Bikarbonationen, HCO3~, er nemlig paa Grund af Kulsyrens Svaghed som Syre kun i yderst ringe Grad spaltet i Brintioner og Karbonationer. Naar Regnvandet siver ned gennem Jorden, optager det sædvanlig Kuldioxyd og bliver i Stand til at opløse Kalcium-