Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Forfatter: Niels Bjerrum

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 281

UDK: IB 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
204 De lette Metaller. end Uranets; det synes rimelig at antage, at man vilde kurme paavise Radioaktivitet hos alle Grundstoffer, hvis man besad til- strækkelig fine Undersøgelsesmetoder. Radioaktivitetens Oprindelse; Henfaldshypotesen. En omhyggelig Undersøgelse af de radioaktive Grundstoffer har bragt for Dagen, at deres Radioaktivitet skyldes en uafbrudt Nedbrydning eller Henfalden af deres Atomer, som vi hverken kan forhale eller fremskynde. I et Radiumpræparat forsvinder hvert Aar en lille Brøkdel (72900) af det tilstedeværende Radium og i de svagere radioaktive Stoffer en tilsvarende mindre Del. Til Trods for at de radioaktive Stoffer langsomt falder hen I il andre Stoffer, regner man dem til Grundstofferne. Hertil har man gode Grunde. Radium besidder saaledes i Modsæt- ning til sammensatte Radikaler som Ammonium og Cyan et Spektrum, der ganske ligner de øvrige Grundstoflers, og det har sin bestemte Plads i det periodiske System (se senere). Man antager i Virkeligheden nu til Dags, at alle Grundstoffer er sam- mensatte; det karakteristiske ved dem er, at vi ikke kan spalte dem, men enkelte af dem, de radioaktive, falder af sig selv hen til andre Stoffer, uden at vi derved kan gøre til eller fra. Det enkelte Radiumatoms Nedbrydning foregaar pludselig og explosionsagtig, og ved Explosionen udslynges et positivt ladet Heliumatom med stor Hastighed; a-Straalerne bestaar af disse udskudte Heliumatomer. Da Heliumatomets Vægt er lig fire, maa den Rest, som bliver tilbage af Radiumatomet efter Explosionen, veje fire mindre end det oprindelige Radiumatom, d. v. s. 226 —• 4 = 222. Det har virkelig vist sig, at Radium omdannes til et Stof med denne Atomvægt; det er en Luftart af Argongruppen, som man har givet Navnet Radiumemana- tionen eller Niton. Af et Gram Radium dannes hver Dag ca. 0,1 mm3 Radiumemanation. Radiumemanationen er endnu langt stærkere radioaktiv end Radium selv; dens Atomer er nem- lig saa lidet holdbare, at der hver Dag exploderer en Sjettedel af dem. Ved Radiumemanationens Explosion dannes et nyt Stof, Radium A, og ved en fortsat Række af saadanne radioaktive Omdannelser opstaar tilsidst gennem Radium A, Radium B, Ra- dium C, Radium D, Radium E og Radium F et blylignende Stof, som synes at være holdbart og ikke radioaktivt.