Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

210 De lette Metaller. sigtig, ligesom i de grove Lervarer. For at faa Genstandene vandtætte maa man glasere dem ; efter Hovedbrændingen overtrækkes de ved Neddypning i en Glasurvælling med en letsmeltelig Masse, som ved en ny Brænding ved for- holdsvis lav Temperatur smelter og dækker Genstanden med et vandtæt, glasagtigt Lag. Fayenceglasuren er tilbøjelig til at springe af eller revne, da den for at være tilstrækkelig letsmeltelig maa være af en helt anden kemisk Sammensætning end Grundmassen. Porcellæn formes af en Grundmasse, som bestaar af Kaolin, Feld- spat og Kvarts; den formede Genstand faar derefter en »Forglødning«, hvor- ved den mister sin Plasticitet; derpaa dyppes den i en Vælling af Feldspat- pulver og Vand, hvorved den overtrækkes med et tyndt Lag af Feldspat, og ved den derpaa følgende »Blankbrænding« ophedes den saa højt (til ca. 1450 °), at Feldspaten i Glasuren og i Grundmassen smelter. Herved faas en Vare, hvori Grundmassen er gennemskinnende og massiv, og som besidder en fast- siddende og stærk Glasur. Porcellæn regnes for den fineste Lervare, fordi det er den stærkeste og den i kemisk Henseende mest modstandsdygtige; men det er ogsaa den dyreste, fordi det kræver de reneste Materialer, og fordi det brændes ved meget høj Temperatur; desuden maa Temperaturen reguleres meget om- hvis Varen ikke skal være for lidt brændt (uigennemsigtig) eller for meget brændt (deformeret). Ved Brændingen trækker Porcellænet sig 10 — 20 pCt. sammen. Om Dobbeltsilikaternes Evne til at tilbageholde Kalium- ioner. De vandholdige Dobbeltsilikater, som dannes ved Forvit- ring af Bjærgarter, og som findes i Ler i større eller mindre Mængde, besidder en betydelig Evne til at udvexle det Metal, som de indeholder, foruden Aluminium, med andre Metaller. Hvis de f. Ex. indeholder Natrium, vil Stoffet ved Behandling med Opløsninger af Kaliumsalte afgive Natriumioner og oplage en ækvivalent Mængde Kaliumioner, og omvendt vil de kalium- holdige Dobbeltsilikater ved Behandling med Natriumsalte af- give Kaliumioner og optage Natriumioner. Ombytningerne er altsaa reversible; men den kemiske Ligevægt ligger saaledes, at Kaliumionerne fortrinsvis optages. Medens en mindre Mængde Kaliumsalt i Opløsningen er tilstrækkelig til, at der dannes ka- liumholdigt Dobbeltsilikat, kræves der et stort Overskud af Na- trium- eller Kalciumsalte til at uddrive Kaliumionerne og danne natrium- eller kalciumholdigt Silikat. Paa dette Forhold beror for en stor Del, omend næppe udelukkende, Jordbundens Evne til at tilbageholde de for Planterne saa vigtige Kaliumioner og først afgive dem, naar Planterne har forbrugt de faa Kalium- ioner i Jordbunden, som ikke er absorberede, og derfor trænger I il flere.