Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Forfatter: Niels Bjerrum

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 281

UDK: IB 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
220 De tunge Metaller. Kobber. Cu = 63,57. De fleste Kobbermalme indeholder Kobberet bundet til Svovl; i mindre Mængde findes Kobber i Naturen i Form af Malakit, et grønt basisk Kuprikarbonat, som benyttes til Fremstilling af Smykker og Nipsgenstande. Kobber er et rødt, seigt, tungtsmelteligt Metal (Smp. 1080°). Det er blødt og kan let formes koldt (ved Hamring, Valsning, Trækning); ved Bearbejdning bliver det haardere, men kan igen gøres blødt ved Udglødning. Det anvendes til elektriske Ledninger, til Tagbeklædning og til store Kogekar (f. Ex. i Bryg- gerier). Det danner ved Sammensmeltning med andre Metaller Legeringer. Kobberlegeringer er oftest haardere og billigere end det ublandede Kobber og egner sig godt til Støbning. Bronze er en Legering af Kobber og Tin, Messing er en Legering af Kobber og Zink, N y s ø 1 v er en Legering af Kobber med Nik- kel og Zink. Kemiske Egenskaber. Kobber staar i Spændings- rækken over de ædle Metaller; det er i fri Tilsland ogsaa mindre holdbart end disse. Ved Ophedning i Luften iltes det, paa Overfladen dannes sædvanlig sort Kuprioxyd, CuO, men i det indre hyppig kun rødt Kuprooxyd, Cu2O. Den grønne Forbindelse, Ir, som dannes, naar Kobber i Aarevis udsættes ror Vejrligets Indflydelse, er et basisk Kuprikarbonat Med Svovl forbinder Kobber sig let til sort Kobbersulfid, og derfor maa til svovlholdige Vædsker som Svovlkalk ikke benyttes Kobberapparater. Messing angribes derimod til Trods for sit Kobberindhold kun lidet af svovl- holdige Opløsninger. Kobber staar i Spændingsrækken under Brint og kan følgelig ikke opløses i Saltsyre eller fortyndet Svovlsyre. Der- imod opløses det let i iltende Syrer; saaledes opløses det i Salpetersyre under Dannelse af Kuprinitrat og Kvælstofilter, og det angribes af varm kone. Svovlsyre under Dannelse af Kuprisulfat og Svovldioxyd. Ved Hjælp af Luftens Ilt kan ogsaa ikke iltende Syrer, f. Ex. Saltsyre, langsomt opløse Kobber: Cu + 0 + 2 HC1 = CuCl2 H- H2O.