Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Forfatter: Niels Bjerrum
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 281
UDK: IB 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
222
De tunge Metaller.
anvender man til Besprøjtning af udsprungne Frugttræer og
Vinstokke hellere Qpslemninger af Kuprihydroxyd eller Kupri-
karbonat, fremstillede ved Tilsætning af læsket Kalk eller Soda
til Kuprisulfatopløsning (Bordeanæ-Vædske). Kuprihydroxyd og
Kuprikarbonat, som er meget tungtopløselige i Vand, angriber
ikke Plantedelene saa stærkt som Kuprisulfatopløsningen; de har
en længere varende Virkning, da de ikke bortvaskes saa hurtig,
og er paa den anden Side tilstrækkelig opløselige til, at Vand,
som er mættet med dem, virker dræbende paa Svampe. Zink
og Jern, som staar over Kobber i Spændingsrækken, udfælder
Kobberet af kobberholdige Vædsker; de ovennævnte Svampe-
midler maa derfor ikke komme i Berøring med Zink- eller
Jerngenstande, men maa fremstilles i Kar af Træ eller Ler.
Det Kuprihydroxyd, som udfældes med læsket Kalk, indeholder sæd-
vanlig endnu noget Sulfatrest; det er altsaa i Virkeligheden et basisk Kupri-
sulfat; og det Kuprikarbonat, som udfældes med Soda, har afgivet en Del af
sin Kulsyre og er derfor et basisk Karbonat. En svag Base som Kuprihydroxyd
er meget tilbøjelig til at danne basiske Salte, idet de normale Salte let fra-
spalter en Del af deres Syre. I Modsætning til sure Salte har basiske Salte
ofte en kompliceret Sammensætning og er uopløselige i Vand.
Komplexe Kupriforbindelser. Naar man sætter Ammo-
niakvand til Kuprisalte, udfældes først Kuprihydroxyd, men
med mere Ammoniak gaar dette i Opløsning med mørkeblaa
Farve. Grunden hertil er, al Kupriionen med Ammoniak kan
danne en komplex T e t r a m m i n k u p r i -Ion :
Gu++ + 4 NHS = Cu(NH8)4++,
som er langt stærkere blaafarvet end selve Kupriionen, og hvis
Hydroxyllbrbindelse er opløselig. Efter Ammoniaktilsætningen
vil selv en stærk Base som Natriumhydroxyd ikke udfælde
Kuprihydroxyd. Ogsaa organiske Hydroxylforbindelser (poly-
valente Alkoholer, Sukker, Vinsyre) hindrer Kupriionernes
Udfældning med Natriumhydroxyd, idet de danner mørkeblaa,
kobberholdige Komplexer. Fehlings Vædske er en alkalisk
Kupriopløsning, i hvilken Kuprihydroxydets Udfældning er
hindret ved Tilsætning af Vinsyre eller vinsure Salte.
Kupriionen er lyseblaa. Den udfældes af Hydroxylioner
(Natriumhydroxyd) som blaat Hydroxyd og af Sulfidioner
(Svovlbrinte) som sort Sulfid. Den danner med Ammoniak og