Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Forfatter: Niels Bjerrum

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 281

UDK: IB 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
232 De tunge Metaller. al Natriumhydroxyd Bundfald af Zinkhydroxyd, Zn(OH)2; men Bundfaldet opløses igen i Overskud af Fældningsmidlet under Dannelse af et opløseligt Natriumsalt, hvori Zinkhydroxydet virker som Syre (Lighed med Aluminium). Ammoniakvand udfælder ligeledes Zinkhydroxyd og opløser det igen i Over- skud, men Aarsagen til Genopløsningen er her Dannelsen af opløselige ammoniakholdige Komplexer (Lighed med Kobber og Sølv). Zinkfosfat, Zn3(PO4)2, er hvidt og uopløseligt i Vand, men opløseligt i Syrer, selv svage Syrer som Eddikesyre. Dette benyttes i Analysen til at skille Jern og Aluminium fra Zink, idet Jern og Aluminium udfældes som Fosfater af en eddikesur Opløsning ved Tilsætning af Natriumfosfat, medens Zinken bliver i Opløsning. Zinksulfid, ZnS, er i Modsætning til de andre lunge Me- tallers Sulfider hvidt. Det udfældes ikke af Zinksaltopløsninger ved Tilledning af Svovlbrinte, naar Opløsningen indeholder frie, stærke Syrer, f. Ex. Saltsyre, men vel naar Vædsken kun er eddikesur. Svovlbrintefældningens Teori. Det er ikke blot Zink, men ogsaa andre Metaller, som fældes ufuldstændigere, jo mere sur Opløsningen er. Forklaringen herpaa er følgende. Alle vandige Opløsninger, som er mættede med Svovlbrinte, inde- holder omtrent lige meget Svovlbrinte, nemlig lige saa meget som mættet Svovlbrintevand; men de stærkt sure Opløsninger indeholder efter Mætning med Svovlbrinte langt færre Sulfidioner end de lidet sure; thi jo flere Brintioner der er tilstede i For- vejen, desto mindre vil den tilledede Svovlbrinte være disso- cieret i Brintioner og Sulfidioner, da Dissociationen er en reversibel Proces: HaS^±2H+ + S—. Heral følger umiddelbart, at Svovlbrinte inaa fælde bedre i svagt sur, end i stærkt sur Vædske; thi det er ikke Opløsnin- gens Indhold af Svovlbrinte, men dens Indhold af Sulfidioner, som bestemmer, om et Metal udfældes og eventuelt, hvor fuld- stændig det udfældes; Udfældningen foregaar nemlig, saasnart Produktet af Metalionkoncentrationen og Sulfidionkoncentra-