Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

256 De tunge Metaller. maa man erindre, at Metallerne sædvanlig angribes desto mindre af Atmos- færen, jo lavere de staar i Spændingsrækken, altsaa jo mere ædle de er; men af stor Vigtighed er endvidere følgende Forhold, som hyppig kan iagt- tages, naar to Metaller berører hinanden: ved en galvanisk Virkning kon- centreres Angrebet paa det mindst ædle Metal, saaledes at dette angribes stærkere end sædvanlig, men til Gengæld beskytter det andet Metal mod Angreb. Tin og Nikkel staar lavere i Spændingsrækken end Jern, og i Over- ensstemmelse hermed holder fortinnede og forniklede Jerngenstande sig meget længere blanke end de ubeskyttede Jerngenstande; men hvis Fortinningen eller Forniklingen paa enkelte Steder faar Huller, vil Jernet paa disse Steder ruste særlig hurtig, og det beskyttende Metal vil, efterhaanden som Rusten breder sig, skalle af. Zink staar højere i Spændingsrækken end Jern, derfor bliver forzinkede Genstande hurtig matte og uanselige; men da det dannede basiske Zinkkarbonat beskytter Zinken ret godt mod videre Angreb, kan Zinklaget alligevel holde længe, og selv om det faar nogle Huller, ruster det blottede Jern kun i ringe Grad; thi Atmosfærens Angreb koncentreres ved galvanisk Virkning paa Zinket, saalænge der overhovedet er noget til- bage af det. Jernfremstilling og tekniske Jernsorter. Fremstilling af Raajern. De Malme, som man helst be- nytter til Jernfremstilling, er Jernglans og Magnet jernsten; de er nemlig de jernrigeste af alle Jernmalmene. Sverrig besidder i Norrland mægtige Lejer af disse Jernmalme. De tyske og engelske Jernmalme indeholder som oftest Jefnet som Ferro- karbonat. Man kan ogsaa benytte ferrihydroxydholdige Malme til Jern fremstilling, men de fleste af disse Malme er meget urene og egner sig ikke videre godt til Jernudvinding. Den jyske Myremalm er saaledes altfor uren og for lidet jernholdig til, at det kan betale sig at udvinde Jern af den. Jernet udvindes af sine Malme, ved at de blandes med Koks og nedsmeltes i taarnhøje Skaktovne, saakaldte Højovne. Ved den høje Temperatur, som hersker i Højovnens Indre, tager Koksene Ilten fra Malmens Jernilte, og det frigjorte Jern sam- ler sig i smeltet Tilstand paa Bunden af Højovnen, dækket med en flydende Slagge, og aftappes derfra et Par Gange om Da- gen. Slaggen indeholder Malmens Urenheder og Koksenes Aske; hvis disse Bestanddele er tungtsmeltelige, maa man ved passende letsmelteligt Tilslag sørge for alligevel at faa dannet