Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Forfatter: Niels Bjerrum
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 281
UDK: IB 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den mekaniske Värmeteori.
25
Den mekaniske Värmeteori.
Man antager, at Atomer og Molekyler er i yderst livlig
Bevægelse, og at det er deres Bevægelser, som vi mærker som
Varme. Jo højere Temperatur et Stof har, desto livligere er
Bevægelsen af dets Smaadele. Man kalder denne Forestilling
om Varmens Natur for den mekaniske Värmeteori. Ved at
hamre eller gnide paa et Legeme faar man det opvarmet, idet
Legemets Molekyler ved Behandlingen kommer i livligere Be-
vægelse. Det kan i første Øjeblik synes at være en meget dri-
stig Antagelse, at Molekylerne i vore Stoffer er i livlig Bevæ-
gelse. Men ved mikroskopiske Undersøgelser har man været
i Stand til at bekræfte denne Antagelse. Naar man ser paa
en Draabe Vand, kan man ganske vist ikke i Mikroskopet se
de enkelte Vandmolekyler; men hvis der i Vandet lindes Smaa-
partikler, som man lige netop kan se i Mikroskopet, f. Ex. døde
Bakterier eller lignende, vil man bemærke, at disse Smaapar-
tikler aldrig kommer i Ro, men udfører uregelmæssige sitrende
Bevægelser, der er desto kraftigere, jo mindre Partiklerne er
og jo varmerp Vandet er. Disse Bevægelser, der efter deres
Opdager, Botanikeren Brown, kaldes for Brownske Bevægelser,
kan kun forklares som Følger af Vandmolekylernes Stød mod
de mikroskopisk synlige Partikler; de er for os det synlige
I egn paa, at der i det stille Vand hersker en Uro, som man
ikke kan iagttage ved en umiddelbar Betragtning.
Et Legeme, hvis Molekyler og Atomer ikke bevæger sig,
indeholder ingen "V arme, det er saa koldt, som det overhovedet
kan blive. Dette absolute A ulpunkt for Temperaturen ligger
ved — 273° Celsius. Man har ikke Midler til at afkøle et Stof til
det absolute Nulpunkt, men kan dog nu til Dags komme ret
nær til det.
\ ed H jælp af den mekaniske Värmeteori kan man for-
staa, hvorfor faste Stoffer ved Opvarmning smelter og ved
videre Ophedning fordamper. I et fast Stof er Molekylernes
Bevægeiser saa smaa, at et Molekyle ikke forlader de omlig-
gende Molekyler, men stadig forbliver paa sin Plads mellem
disse. Naar man varmer det faste Stof op, sætter man dets
Molekyler i livligere Bevægelse, og naar Bevægelserne derved