Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Forfatter: Niels Bjerrum

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 281

UDK: IB 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
Den mekaniske Värmeteori. 25 Den mekaniske Värmeteori. Man antager, at Atomer og Molekyler er i yderst livlig Bevægelse, og at det er deres Bevægelser, som vi mærker som Varme. Jo højere Temperatur et Stof har, desto livligere er Bevægelsen af dets Smaadele. Man kalder denne Forestilling om Varmens Natur for den mekaniske Värmeteori. Ved at hamre eller gnide paa et Legeme faar man det opvarmet, idet Legemets Molekyler ved Behandlingen kommer i livligere Be- vægelse. Det kan i første Øjeblik synes at være en meget dri- stig Antagelse, at Molekylerne i vore Stoffer er i livlig Bevæ- gelse. Men ved mikroskopiske Undersøgelser har man været i Stand til at bekræfte denne Antagelse. Naar man ser paa en Draabe Vand, kan man ganske vist ikke i Mikroskopet se de enkelte Vandmolekyler; men hvis der i Vandet lindes Smaa- partikler, som man lige netop kan se i Mikroskopet, f. Ex. døde Bakterier eller lignende, vil man bemærke, at disse Smaapar- tikler aldrig kommer i Ro, men udfører uregelmæssige sitrende Bevægelser, der er desto kraftigere, jo mindre Partiklerne er og jo varmerp Vandet er. Disse Bevægelser, der efter deres Opdager, Botanikeren Brown, kaldes for Brownske Bevægelser, kan kun forklares som Følger af Vandmolekylernes Stød mod de mikroskopisk synlige Partikler; de er for os det synlige I egn paa, at der i det stille Vand hersker en Uro, som man ikke kan iagttage ved en umiddelbar Betragtning. Et Legeme, hvis Molekyler og Atomer ikke bevæger sig, indeholder ingen "V arme, det er saa koldt, som det overhovedet kan blive. Dette absolute A ulpunkt for Temperaturen ligger ved — 273° Celsius. Man har ikke Midler til at afkøle et Stof til det absolute Nulpunkt, men kan dog nu til Dags komme ret nær til det. \ ed H jælp af den mekaniske Värmeteori kan man for- staa, hvorfor faste Stoffer ved Opvarmning smelter og ved videre Ophedning fordamper. I et fast Stof er Molekylernes Bevægeiser saa smaa, at et Molekyle ikke forlader de omlig- gende Molekyler, men stadig forbliver paa sin Plads mellem disse. Naar man varmer det faste Stof op, sætter man dets Molekyler i livligere Bevægelse, og naar Bevægelserne derved