Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Forfatter: Niels Bjerrum

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 281

UDK: IB 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
Molekylvægtbestemmelse ved Maaling af osmotisk Tryk. 33 Det osmotiske Tryk i en Opløsning voxer og aftager pro- portionalt med Mængden af det opløste Stof og maa derfor skyldes dette. Det har vist sig, at Opløsninger, der indeholder lige mange Molekyler opløst Stof i en Liter, saakaldte cekvimole- kylære Opløsninger, besidder samme osmotiske Tryk. Denne Lov kan udtrykkes paa følgende Maade: Lige store Rumfang af forskellige Opløsninger med samme osmotiske Tryk og Tem- peratur indeholder lige mange Molekyler. Heraf ses, at Avo- gadros Hypotese ogsaa gælder for Opløsninger, naar man blot regner med det osmotiske Tryk istedenfor med Lufttrykket. Ja, Overensstemmelsen mellem Luftarter og Opløsninger er saa fuldstændig, at en Opløsning, hvis osmotiske Tryk er 1 Atm., i en Liter indeholder netop lige saa mange Molekyler som en Luftart, hvis Tryk er 1 Atm. (forudsat naturligvis at Tempera- turen er den samme). Man maa antage, at det osmotiske Tryk skyldes det opløste Stofs Ten- dens til at udbrede sig i Opløsningsmidlet. Naar ved Henstand af Osmometret Trykket ikke mere stiger, og Vandet ikke mere trænger ind, maa Vandmole- kylernes Tryk paa begge Sider af Hinden være lige store; men da hele Tryk- ket indefra er Summen af Vandmolekylernes og det opløste Stofs Tryk, maa Overtrykket indefra netop være lig det Tryk, som det opløste Stof alene udøver mod Hinden, idet det hindres af denne i at udbrede sig. — Det Stof, som opløses fra en Krystal, der ligger paa Bunden af et Kar med Vand; for- deler sig ved Diffusion jævnt i Vandet; den drivende Kraft ved denne For- deling er det opløste Stofs Tilbøjelighed til at udbrede sig, der maales dets osmotiske Tryk. Diffusionsprocessen foregaar meget langsomt, idet Gnid- ningsmodstanden mod det opløste Stofs Bevægelse i Opløsningen er meget stor. Molekylvægtbestemmelse ved Maaling af osmotisk Tryk. Ligesom man efter Avogadros Hypotese kan bestemme Molekylvægten af en Luftart ved Hjælp af Ligningen, M = 22,4 ■ P, hvor M er Molekylvægten, og P er Vægten i Gram af en Liter ved 0" og 1 Atm., maa man kunne bestemme Molekylvægten af et opløst Stof ved Hjælp af Ligningen, M = 22,4 • p, hvor p betyder den Vægtmængde i Gram, som findes opløst i en Liter af en Opløsning, hvis osmotiske Tryk ved 0° er 1 At- mosfære. Exempel: Naar man har maalt det osmotiske Tryk af en Opløsning, som indeholder 7,6 g Sukker i en Liter, og fundet, Bjérruni. „