Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

40 Atomteori. >Naar Ilter optager Vand og omdannes til Syrer eller Baser, bliver et Iltatom sammen med et Vandmolekyle til to Hydroxyl- grupper: CaO + H2O w>- Ca<< OH OH’ N*>O + H,0 Na—OH Na—OH; O = C = O + H.,0 OH OH ’ o = c< Strukturformlen for Kulsyreresten har følgende Udseende: O = C<° — Kulsyreresten. Det er et divalent Radikal, som det fremgaar af de to frit- endende Valensstreger. Naar man uden nærmere Angivelse taler om en Syres Radikal, tænker man dog aldrig paa Syre- resten, men paa den Atomgruppe, som fremkommer, naar man fra Syren fjærner dens Hydroxylgrupper. Kulsyrens Radikal (Karbonyl) er: O = C < Kulsyrens Radikal (Karbonyl). I Modsætning til Kulsyreresten og Kulsyrens Radikal er Kulsyrens Anhydrid, Kuldioxyd, et mættet Molekyle uden fri Valenser: O = C = O. Kulsyrens Anhydrid (Kuldioxyd). Som tidligere omtalt indeholder Metalloidernes Molekyler sædvanlig flere Atomer i Molekylet. Deres Atomer kendes ikke i fri Tilstand, men kun sanimenlejrede til Molekyler, bestaaende af to eller flere ens Atomer, hvis Valenser gensidig mætter eller neutraliserer hinanden, f. Ex.: Cl — Cl, O = O, N = N. Paa tilsvarende Maade kendes de fleste Radikaler ikke i fri Tilstand, men kun i Form af Molekyler, der er dannede, ved at Radikalerne to og to har slaaet sig sammen og gensidig har mættet hinandens Valenser. Man kender saaledes intet Stof, hvis Molekyle bestaar af en enkelt Hydroxylgruppe; men i