Lærebog I Uorganisk Kemi
For Eleverne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Forfatter: Niels Bjerrum
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 281
UDK: IB 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
Den kemiske Proces. I.
At Ilt og Brint allerede ved almindelig Temperatur har
Tilbøjelighed til at forene sig med hinanden til Vand, kan man
vise ved at anbringe noget findelt Platin (Platinsvamp) i Blan-
dingen; paa Platinets Overflade finder da en Vanddannelse Sted,
som kan blive saa livlig, at Blandingen antændes. Dette For-
hold er tidligere blevet benyttet i Döbereiners Fyrtøj, i hvilket
Brint strømmer ud af et Rør og tændes ved at ramme et Stykke
Platinsvamp.
Processens Fuldstændighed. Naar man brænder Brint
i Overskud af Luft, er Forbrændingen tilsyneladende fuldstæn-
dig, idet man ikke kan paavise fri Brint i Forbrændingsproduk-
terne; og hvis man blander Ilt og Brint i Rumfangsforholdet
1 til 2 og antænder Blandingen, forbinder de to Luftarter sig
praktisk fuldstændig til Vand. Vanddannelsen er under disse
Omstændigheder en Proces, der gaar til Ende. Ved meget høje
Temperaturer forholder Sagen sig anderledes. Ved Hvidglød-
hede forbrænder Knaldluft kun ufuldstændig til Vanddamp,
idet en Del af Brinten og Ilten vedbliver at være fri; men under
Afkølingen bliver Vanddannelsen fuldstændigere og fuldstæn-
digere, og derfor kan man kun konstatere Processens Ufuld-
stændighed, naar man afkøler saa hurtig, at der ikke bliver
Tid til nogen Vanddannelse under Afkølingen.
I Betragtning af Vanddannelsens Ufuldstændighed ved høje
Temperaturer vil det være ganske rimeligt at vente, at Vand-
damp ved Ophedning til Hvidglødhede omvendt spaltes lidt til Ilt
og Brint. En saadan Spaltning kan virkelig paavises, naar man
leder Vanddamp hen over en Platintraad, som holdes hvidglø-
dende, ved at man sender en elektrisk Strøm igennem den; efter
Fortætning af Vanddampene, som har været ledet hen over den
glødende Traad, bliver der en lille Luftrest tilbage, som let kan
vises at være Knaldluft. En Spaltning af et Stof, ved hvilken
som her de dannede Spaltningsprodukter kan forene sig igen,
kaldes for en Dissociation. Forsøg har vist, at Vanddampens
Dissociationsgrad voxer med Temperaturen efter følgende
Maalestok:
Temperatur ...... 1023° 1428° 1984° 2656°
Dissociationsgrad .. 0,003 pCt. 0,1 pCt. 1,8 pCt. 11,1 pCt.