PRIMITIV TREPANATION

46 andre franske Antropologer, der har beskæftiget sig med denne Sag, har haft Øje for den overmaade simple Ting, at Patienterne jevnligt døde under eller umid- delbart efter Operationen. Denne ellers ret nærlig- gende Omstændighed forklarer de saakaldte posthume Trepanationer, der ikke viser Spor af Ardannelse paa Randene, paa saa naturlig og ligefrem Maade, at der ikke er nogen rimelig Grund til at antage, at de er udførte efter Døden, eller til at fortabe sig i Speku- lationer over, hvad Meningen kan have været hermed. Fra Jernalderen stammer ligeledes tre trepanerede Kranier, som i Aaret 1900 blev fundne paa en Grav- plads ved Alvastra i Östergötland, de første og hidtil de eneste Vidnesbyrd om forhistorisk Trepana- tion i Sverige. Allerede i 1873 havde man paa dette Sted bemærket nogle nu forsvundne lave Gravhøje og Stensætninger, og Gravpladsen synes at have haft et betydeligt Omfang, hvorfor det maa antages, at den har været benyttet gennem et længere Tidsrum, som efter de forefundne Oldsager med Sikkerhed kan siges at have strakt sig fra det første til det tredie Aarhundrede efter vor Tidsregning, efter Montelius den anden Periode af den svenske Jernalder. Ved en af Docent Oscar Almgren i 1900 foretaget omhyg- gelig Undersøgelse af denne Gravplads blev der frem- draget Levninger af omtrent en Snes menneskelige Skeletter, hvoriblandt ti mere eller mindre godt be-