PRIMITIV TREPANATION

Forfatter: Søren Hansen

År: 1913

Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar

Forlag: Vilhelm Trydes Forlag

Sted: KØBENHAVN

Sider: 80

UDK: 61 (09)

Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar 5

F. E. Bording. København.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
51 man efter historiske Vidnesbyrd kendt og udført Ope- rationen med heldigt Resultat, men jeg har ikke funden den anvendte Fremgangsmaade nærmere beskrevet.1) Selv om der fra de gamle asiatiske Kulturlande eller fra Ægypten skulde fremkomme udførligere Oplys- ninger om, at man ogsaa har trepaneret der, er det dog ikke rimeligt, at de vil kaste nyt Lys over Spørgs- maalet. Langt større Interesse har det, at der endnu i vore Dage trepaneres eller indtil for faa Aar siden blev trepaneret paa ganske primitiv Maade i mange Lande, hvor der endnu ikke er Tale om moderne Kirurgi, og hvor Befolkningens Kulturtrin overhove- det ikke er meget højere end i Oldtiden. Hvad der foreligger om Operationens Udførelse i disse Egne, danner et meget værdifuldt Supplement til det, der vides om den forhistoriske Trepanation i Europa, og bekræfter fuldt ud Formodningen om, at den har været et rent kirurgisk Indgreb udført i kurativt Øje- med. Selvfølgeligt ligger der ikke heri noget afgørende Bevis for, at man aldrig har trepaneret i andet Øje- med, eller at man aldrig har skaaret Stykker ud af Menneskekranier efter Døden for at benytte dem som Amuletter med mystiske Egenskaber, men saa længe som der ikke vides mere herom, end hvad man for Tiden véd, er der ingen Anledning til at fordybe sig yderligere i dette Spørgsmaal. J) C. Muthu: Ashort Review of the History of ancient Hindu Medi- cine. Proc. Roy. Soc. Med. Sec. Hist. Med. 1912—13, S. 190.