Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

Forfatter: William Scharling

År: 1869

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 101

UDK: 332(09) Sch gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
 40 ceres til ca. 1 Rd. 34 ß R. M. — de andre Underafdelinger i Forhold hertil; da | Orts-Krone (o: | Krone) 1625 sættes Hg med 1 slet Mark, bliver altsaa dennes Værdi i Handel og Vandel — ca. 33 ß R. M. Herefter bliver altsaa Forholdet imellem Rigsdaler og Sietdaler som 2 : 3, imellem Mark danske og slette Mark som 4 : 5. Under Krigen med Tydskland i Aarene 1625—29 for- værredes imidlertid igjen Møntvæsenet, idet Kongen ved Ud- møntning af en stor Mængde Smaamønt af ringe Værdihold søgte at skaffe sig en Indtægt til Krigens Førelse. Det var navnlig 4| lødige Toskillinger og 2| lødige Enesteskillinger, som i disse Aar udmøntedes i stor Mængde, de første til 180 Styk- ker paa Mk. br., altsaa til en Værdi af 2f ß R. M. (isteden- for 4 ß R. M.), de Sidste til 254 paa Mk. br., altsaa til en Værdi af knap 1 ß (istedenfor ca. 2 ß) R. M. Derhos ud- møntedes i de to sidste Krigsaar (1628—29) Sexskillinger, 12| lødige, 132 Stykker paa Mk. br., altsaa til en Værdi af 10| ß R. M. Af større Mønter synes der derimod i dette Tidsrum at være bleven udmøntet saare lidt. Coursen paa Smaa- mønt — og dermed Dalerens Værdi — er vistnok derfor i disse Aar dalet; bestemte Efterretninger haves imidlertid ikke herom. Ved Krigens Slutning søgte Chr. IV imidlertid paa Ny at bringe Pengevæsenet i Orden, »elfter som Wi Naadigst vel haffue offuerveyet oc betenkt at Vore Lande oc Rigers Velfærd blant andet fornemmeligen udi en god velforordnede Mynt bestaar», som det hedder i Indledningen til Frd. 10 Octbr. 1 62 9. Ved denne Forordning bestemtes det da, at al Mønten lige ned til Skillinger skulde »paa schrot og korn lige god ungefehr bliffue ved Rigs Daler in specie«. Otte-, Fire-, To- og Een-Skiliinger befales derfor udmøntede 14-lødige og med en kun lidet aftagende Vægtighed, nemlig henholdsviis 98, 198, 398 og 800^ Stykker paa Marken br., hvilket kun lidet afviger fra det rette Værdiforhold, idet Otteskillingen herefter fik en Metalværdi af 15| ß R. M., saaat en Specie i Otte- skillinger fik en Værdi af 190 ß R. M.x), i Skillinger *) Ifølge Eggers Memoirer I. p. 179 skulle Specierne fra denne Tid af ogsaa kun have holdt 522,8-527,8 As, altsaa ca. 190—192 ß R. M.