Kort Udsigt over den danske Mønthistorie
Forfatter: William Scharling
År: 1869
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 101
UDK: 332(09) Sch gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
ceres til ca. 1 Rd. 34 ß R. M. — de andre Underafdelinger i
Forhold hertil; da | Orts-Krone (o: | Krone) 1625 sættes Hg
med 1 slet Mark, bliver altsaa dennes Værdi i Handel og
Vandel — ca. 33 ß R. M. Herefter bliver altsaa Forholdet
imellem Rigsdaler og Sietdaler som 2 : 3, imellem Mark danske
og slette Mark som 4 : 5.
Under Krigen med Tydskland i Aarene 1625—29 for-
værredes imidlertid igjen Møntvæsenet, idet Kongen ved Ud-
møntning af en stor Mængde Smaamønt af ringe Værdihold søgte
at skaffe sig en Indtægt til Krigens Førelse. Det var navnlig
4| lødige Toskillinger og 2| lødige Enesteskillinger, som i
disse Aar udmøntedes i stor Mængde, de første til 180 Styk-
ker paa Mk. br., altsaa til en Værdi af 2f ß R. M. (isteden-
for 4 ß R. M.), de Sidste til 254 paa Mk. br., altsaa til en
Værdi af knap 1 ß (istedenfor ca. 2 ß) R. M. Derhos ud-
møntedes i de to sidste Krigsaar (1628—29) Sexskillinger,
12| lødige, 132 Stykker paa Mk. br., altsaa til en Værdi af
10| ß R. M. Af større Mønter synes der derimod i dette
Tidsrum at være bleven udmøntet saare lidt. Coursen paa Smaa-
mønt — og dermed Dalerens Værdi — er vistnok derfor i disse
Aar dalet; bestemte Efterretninger haves imidlertid ikke herom.
Ved Krigens Slutning søgte Chr. IV imidlertid paa Ny at
bringe Pengevæsenet i Orden, »elfter som Wi Naadigst vel
haffue offuerveyet oc betenkt at Vore Lande oc Rigers Velfærd
blant andet fornemmeligen udi en god velforordnede Mynt
bestaar», som det hedder i Indledningen til Frd. 10 Octbr.
1 62 9. Ved denne Forordning bestemtes det da, at al Mønten
lige ned til Skillinger skulde »paa schrot og korn lige god
ungefehr bliffue ved Rigs Daler in specie«. Otte-, Fire-, To-
og Een-Skiliinger befales derfor udmøntede 14-lødige og med
en kun lidet aftagende Vægtighed, nemlig henholdsviis 98,
198, 398 og 800^ Stykker paa Marken br., hvilket kun lidet
afviger fra det rette Værdiforhold, idet Otteskillingen herefter
fik en Metalværdi af 15| ß R. M., saaat en Specie i Otte-
skillinger fik en Værdi af 190 ß R. M.x), i Skillinger
*) Ifølge Eggers Memoirer I. p. 179 skulle Specierne fra denne Tid af
ogsaa kun have holdt 522,8-527,8 As, altsaa ca. 190—192 ß R. M.