Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

41 (1 Skill. = ca. M.) lidt mindre. Derhos skulde Søs- linger og Ilvide udmøntes som Skillemønt, og den tidligere Reduction af de ældre Mønter (af 1625) fremdeles staae ved Magt, saaat de fremdeles skulde tages for den dem engang ved Reductionen tillagte Værdi, »lligemaade skulle to oc en- lige Skillinger gieide oc udgiffuis bereifter for to oc1) enlige Skillinger, eftersom de hid indtil gangbar været haffue: Be- langende de Sex Skillinger, som nest forleden myntede ere, skulle allene gjelde, udgiffuis oc annammis for Fem Skilling oc en Hvid.« Herefter skulde det synes, som om det virkelig var lykkedes at holde de slette To- og Eenskillinger i Cours efter deres nominelle Værdi; hvorvidt dette virkelig har været Tilfældet, maa vi lade staae hen. Overeensstemmende med denne Møntordning, der blev gjentaget og bekræftet d. 21 Jan. 1630 (s. bl. Bilagene) synes nu Pengene i den følgende Tid at være bievne udmøntede; de enkelte Afvigelser, som forekomme, synes neppe at have berørt Danmark2). Men Krigen mod Sverrig 1644—45 tvang paa Ny Kongen til at søge en Indtægt ved at slaae siet Mønt. I en Instrux for II. Køhier i Kjøbenhavn befales det denne at mønte: Tomarker og Marker 9| lødige, 24 og 42 Stykker p. Mk. br. (altsaa henholdsviis = 50/^ °g 25 ß R. M.) Fire- skillinger 4-lødige, 120 St. p. Mk. br. (=3|J ß R. M.), samt To og Enesteskillinger af samme Værdibold som under Tydske- Krigen (s. ovenfor)3). Disse Mønter, der fremdeles sioges ogsaa i Aarhuus 1645—46, fik imidlertid snart en ringere Cours, hvorfor ved Forordn, af 10 Decbr. 1647 Speciesdaleren ') Dette »oc« mangler hos Collin, hvorved Meningen af denne Passus bliver forstyrret. 2) I Sept. 1640 anlagdes med kgl. Tilladelse en privat Mønt i Glückstadt, hvor bl. A. 6-Skillinger og Skillinger udmøntedes af andet Værdihold end det nys beskrevne. Ligeledes udstedtes der den 25 April 1643 en fra den nys anførte noget afvigende Instrux for Møntmesteren i Christiania. 3) Disse Mønter, af hvilke Mark- og Tomarksstykkerne have Udskriften Justus Jehova Judex i hebraisk Præg og derfor ogsaa kaldtes Ebræer, gik under Navn af Ulfeldts Mønter, fordi de antoges at være slagne efter hans Tilskyndelse.