Kort Udsigt over den danske Mønthistorie

42 blev opsat til 6 Mark 8 Skilling. Det følgende Aar blev dog dette igjen forandret ved Frd. 12 Marts, der atter nedsatte Daleren til 6 Mark, men derimod reducerede de nye Tomarker til 28 ß og Markerne til 14/3 saml Treskillingerne til 2 ß. To-og Eenskillingerne nævnes derimod ikke i denne Forordn., og dette synes da at vise, at det er lykkedes at holde dem i Cours efter deres paalydende Værdi, hvilket nu ogsaa saa meget lettere kunde skee, som de, efterhaanden som der blev en større Rigdom paa store og middelstore Mønter, meer og meer maatte gaae over til factisk at blive Skillemønt, hvori større Summer ikke betaltes. I det Hele tør det vistnok an- tages, at man i de her omhandlede Aar vedblivende har holdt sig til den gamle Mønt som Regningsmønt, hvortil Priserne ansattes, og at der da er bleven børegnet særlig Opgjæld, naar Betalingen erlagdes i »Ulfeldtske«< Penge. Særlig skal endnu kun bemærkes, at den fra Tydskland indførte saakaldte Stück von Achten, der ved Frd. 10 Oct. 1629 blev ansat til at gjælde 5 Mk. 14 ß, ved Frd. 12 Marts 1648 blev nedsat til 5 12 ß og endelig ved Frd. 24 Oct. 1653 afskaffet og dens Indførelse her til Riget forbudt. Efterat der saaledes omsider ved Frdd. af 1629—30 var bleven tilvejebragt et i det Hele godt og følgerigtigt Møntsystem, maatte Bestræbelserne i den nærmeste Tid naturligen rettes paa at værge dette mod Forstyrrelse, foraarsaget ved Indblanding af siet- tere Mønt, og vi finde derfor ogsaa under Frederik den III og Christian den V en Række af Forbud deels imod Indførsel af fremmed Smaamønt, deels imod Udførsel af Landets egen »fine« Mønt. Men selv uden saadan Indblander) af fremmed ringere Mønt led dog det danske Møntsystem endnu af et Par væsentlige Mangler, som fremdeles vedblev at volde adskillige Ulemper. Den første var den, at man endnu ikke ret var kommen paa det Ilene med, om de smaa Mønter, navnlig Een- og To-, tildeels ogsaa Fire-Skillingerne, vare at betragte og behandle som »fiin« Mønt eller som Skillemønt — eller rettere, at man, uagtet man endnu stedse betragtede dem som Bestanddele af et fuldholdigt Møntsystem, dog i det Hele udmøntede dem af et lidt ringere, stundom, navnlig i Krigs- tid, af el betydeligt ringere Værdihold end den store Mønt.