Carlsberg Laboratoriet 1876-1901
År: 1901
Sider: 49
UDK: 061.6 Car u.å. (ca. 1901)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
en ny Laboratoriebygning. Hvorledes disse videre udviklede sig,
og med hvor levende en Interesse Jacobsen omfattede dem, saa
at det endog var hans Agt selv at bekoste Bygningen af det nye
Laboratorium, medens Laboratoriet kun skulde afholde Monteringen,
derom har Bestyrelsen meddelt saa udførlige Oplysninger til
Fraenkels Værk om Gamle Carlsberg (S. 466—472), at det her
maa være nok at minde om, at Jacobsen ikke opnaaede at se
det nye Laboratorium paabegyndt, og at dets Opførelse efter hans
Død, 30. April 1887, maatte udsættes, indtil de nye Forhold havde
fæstnet sig, hvori Carlsberg Fondet indtraadte 1. Oct. 1888, da
det nemlig efter Jacobsens Testamente overtog Bryggeriet Gamle
Carlsberg. Først 1891 blev Planen til et nyt Laboratorium op-
taget paa ny. Byggepladsen blev dog af forskjellige Grunde valgt
lidt nordligere (Matr. Nr. 19 r Valby1), men iøvrigt under selv
samme Forhold til Veje og Verdenshjørner som i den ældre Plan,
der ogsaa bibelioldtes med Hensyn til Bygningens Dimensioner og
i alt Væsentligt med Hensyn til Lokalernes Fordeling. Det Bidi’ag,
Jacobsen havde tænkt sig selv at yde til Opførelse af selve
Bygningen, kom nu Bryggeriet til at tilskyde. Fondets Direktion
tiltraadte nemlig 30. Nov. 1892 Bestyrelsens Indstilling om, at
Bryggeriet i 4 Aar maatte bidrage aarlig 50000 Kr., medens
Laboratoriet da af sine Sparepenge skulde afholde det Manglende.
I Betragtning af den store Andel, Bryggeriet derefter vilde komme
til at tage i Udgifterne, bestemtes tillige, at Byggeforetagendet
skulde ledes af Bryggeriet under Tilsyn af Bestyrelsens Formand.
Tegningen til Laboratoriebygningen og de to Forstanderboliger,
som skulde staa i Forbindelse dermed, udførtes med varm Kjær-
lighed til og Forstaaelse af Opgaven af Architekt C. F. Thomsen.
Han har ogsaa forestaaet det hele Byggeforetagende med stor
Dygtighed og paa den mønsterværdigste Maade, saa at Planen
for hvad der hvert Aar skulde være færdigt, punktlig er blevet
fulgt. Arbejdet paabegyndtes d. 8. April 1893. Den vanskelige
Fundering skete under de gunstigste Vejrforhold. Grundstenen
blev lagt af Direktør Kühle d. 28. Juni 1893, og i samme Aar
blev Kjælderen opført til Sokkelhøjde. I 1894 blev saavel Hoved-
bygningen som Forstanderboligerne bragte under Tag. I 1895 op-
førtes Forbindelserne mellem Boligerne og Laboratoriet, Lofts-
hvælvingerne blev murede og Væggene pudsede i alle 3 Bygninger.
I 1896 blev Forstanderboligerne gjort færdige og begge tagne i
Brug i Løbet af Sommeren, medens der i Hovedbygningen blev
1 Se A. Fraenkel, G-amle Carlsberg Pl. III.
7