Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Balancevægte med Baandophængning.
312
Fig. 174.
Cosinusvægt til Udvejning af Mælk
direkte i Transportspanden.
a er Vinkelbismerens Vægtlod, og foran
dette ses et Haandtag med Stoppepahl,
hvorved Vægten kan sættes fast, me-
dens Spanden sættes paa eller fjærnes
fra Vægtskaalen, saaledes at denne
kommer til at hvile paa 4 Knaster, og
Vejemekanismen skaanes for Stød. Væg-
tens lave Fod er paa de to Sider om-
givet af Pladejærnsslidsker, der ligesom
selve Vægtskaalen fjærnes under Ren-
gjøringen.
store Radier og med concentriske
Bæreflader i Forhold til Omdrejnings-
axlen. Paa Vægtaxien er anbragt en
Vægtstang med Lod, der svinges
ud i Forhold til Byrdens Størrelse,
som Loddet paa en almindelig Brev-
vægt. —
Det samme Vægtstangsprincip er
bragt i Anvendelse paa den i Fig. 174
afbildede Vægt fra Kolding, der her
vises som et Exempel paa nogle i
1916 udstillede Vægte, der vise en
Bestræbelse for at komme tilbage til
at veje Mælken direkte i Spanden. —
Foruden den faste Viserskive er der
anbragt en drejelig Vægtskala, der stil-
les saaledes, naar den tomme Trans-
portspand er anbragt paa Vægtskaalen,
at 0*) er ud for Viseren; derved er
Tara vægten fradraget, og Viseren vil
angive Nettovægten*) af den Mælk, som
løber ned i Spanden. Vægten er ikke
automatisk, og den kan derfor anbringes
under en almindelig Aftapningshane,
der følgelig holdes aaben, indtil Viseren er naaet hen til det ønskede
Tal paa den bevægelige Vægtskala.
Balancevægte med Baandophængning skulle dernæst omtales,
da de ere baade billige og hensigtsmæssige. — Der viste sig nemlig
paa mange Mælkerier Vanskeligheder ved at faa Smørvejningen
udført tilstrækkelig nøjagtig. Selv om der var bleven anskaffet en
kostbar Balancevægt, blev denne i nogle Tilfælde forholdsvis hurtig
unøjagtig, fordi Staalknivene toge Skade af Salt og Fugtighed eller
undertiden endog sloges i Stykker ved Rengjøringen. Silkeborg
Maskinfabrik indførte derfor den Forbedring, at der i Stedet for
*) Det samme Princip „baglæns Vejning« er ogsaa bragt i Anvendelse paa.
Vægten Fig. 173, saaledes at Vægten i Virkeligheden angiver „hvor meget:
Vejekassen lettes paa Grund af det aftappede Kvantum Mælk.“