Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Balancevægte med Baandophængning. 312 Fig. 174. Cosinusvægt til Udvejning af Mælk direkte i Transportspanden. a er Vinkelbismerens Vægtlod, og foran dette ses et Haandtag med Stoppepahl, hvorved Vægten kan sættes fast, me- dens Spanden sættes paa eller fjærnes fra Vægtskaalen, saaledes at denne kommer til at hvile paa 4 Knaster, og Vejemekanismen skaanes for Stød. Væg- tens lave Fod er paa de to Sider om- givet af Pladejærnsslidsker, der ligesom selve Vægtskaalen fjærnes under Ren- gjøringen. store Radier og med concentriske Bæreflader i Forhold til Omdrejnings- axlen. Paa Vægtaxien er anbragt en Vægtstang med Lod, der svinges ud i Forhold til Byrdens Størrelse, som Loddet paa en almindelig Brev- vægt. — Det samme Vægtstangsprincip er bragt i Anvendelse paa den i Fig. 174 afbildede Vægt fra Kolding, der her vises som et Exempel paa nogle i 1916 udstillede Vægte, der vise en Bestræbelse for at komme tilbage til at veje Mælken direkte i Spanden. — Foruden den faste Viserskive er der anbragt en drejelig Vægtskala, der stil- les saaledes, naar den tomme Trans- portspand er anbragt paa Vægtskaalen, at 0*) er ud for Viseren; derved er Tara vægten fradraget, og Viseren vil angive Nettovægten*) af den Mælk, som løber ned i Spanden. Vægten er ikke automatisk, og den kan derfor anbringes under en almindelig Aftapningshane, der følgelig holdes aaben, indtil Viseren er naaet hen til det ønskede Tal paa den bevægelige Vægtskala. Balancevægte med Baandophængning skulle dernæst omtales, da de ere baade billige og hensigtsmæssige. — Der viste sig nemlig paa mange Mælkerier Vanskeligheder ved at faa Smørvejningen udført tilstrækkelig nøjagtig. Selv om der var bleven anskaffet en kostbar Balancevægt, blev denne i nogle Tilfælde forholdsvis hurtig unøjagtig, fordi Staalknivene toge Skade af Salt og Fugtighed eller undertiden endog sloges i Stykker ved Rengjøringen. Silkeborg Maskinfabrik indførte derfor den Forbedring, at der i Stedet for *) Det samme Princip „baglæns Vejning« er ogsaa bragt i Anvendelse paa. Vægten Fig. 173, saaledes at Vægten i Virkeligheden angiver „hvor meget: Vejekassen lettes paa Grund af det aftappede Kvantum Mælk.“