Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

93 At det 18. Aarhundredes Livssyn bod gunstige Vækstbetingelser for Statistikken er selvfølgeligt. Til de vigtigste statistiske Navne i Danmark i dette Tidsrum — Statistik taget i dets gammeldags, vide Betydning — hører Holberg, Schytte, Fr. Sneedorf og J. F. W. Schlegel, hvis «Statistisk Beskrivelse af de fornemste europæiske Stater» (1796) især byder rigt befolkningsstatistisk Materiale. Dette gælder ogsaa bl. a. de i Flensborg og Leipzig 1784 og føl- gende Aar udkomne «Materialien zur Statistik der dänischen Staaten aus Urkunden und beglaubten Nachrichten» (ved A. C. Gaspari)1). I Landboreform - Litteraturen faar Statistikken sin lille Part i Værker af Martfelt o. a. Den topografiske Side af Statistikken fik en Foregangsmand i E. Pontoppidan, der i Midten af Aarhundredet under Pseudonymet Eutropius Philadelphus skrev sin «Oekonomiske Ballance» samt «Danske Adas», og en dygtig Fortsætter af dennes Arbejder i Hoflmann, der arbejdede videre paa «Danske Atlas» og desuden i sine berømte «Fundationer» gav adskillige vigtige topografiske Bidrag. Hele denne Form for Statistik vil dog senere blive behandlet under eet som et Karak- teristikon for den Tids statistiske Syn. I denne Forbindelse skal blot lige mindes om A. Hennings. 1 hans Aand, hvori Tidens Kultur spejler sig saa rigt som hos faa, og hvor Straaler fra Æstetik, Rousseau-Begejstring og Kunstinteresse og administrativ Reformiver brydes i Kegnbuespil, faar ogsaa Stati- stikken sin lille lysende Facet. Efter at han i 1779 paa kongelig Befaling har foretaget en Rejse gennem Jylland, udsender han 1786 en livfuld Redegørelse om den i «Ökonomische Beobachtungen». Han skriver mest som Konsulenten, der ved Selvsyn ude i Marken om den ene og den anden Indretnings Hensigtsmæssighed kan give Re- geringen direkte Vink til administrative Forholdsregler, men tager og- saa adskilligt statistisk Stof med, mest i Form af spredte Lommebogs- notitser, om Produktionens Størrelse i forskellige Fag, om Priserne, om Tallet paa Faar og en derpaa bygget Beregning om Indvindingen af Uld, om Udsaaningens Størrelse 1778 i to Amter (Havreballe- J) Thestrup’s «Krigsarmatur» er ogsaa en vigtig befolkniiigsstatistisk Kilde.