Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

deleiser horer Provenuet af de offentlige Afgifter og Præstationer (de egentlige kgl. Skatter undtagne). Sporgsmaalet om Eolkeformerelsens Bevægelse i Forhold til Udparcelleringen er ogsaa et yndet Emne, og eksempelvis skal til Slutning peges paa Thaarups Liste over Folketallet 1753 paa Bornholm, Hofman Bangs Tabeloversigt (for Odense Amt) over Industrietablissementets Virksomhed (Assens) 1821__40 og den af Præsten Djørup i Thisted Amts Beskrivelse foretagne Sammenligning af Kommunalafgifterne pr. Td. uprivile- geret Hartkorn i Hjørring, Ringkøbing, Præstø og Thisted Amter, de eneste Amter, for hvilke Beskrivelserne nogenlunde tillod For- fatteren en saadan Talsammenstilling’. En vigtig Kilde, hvoraf Datidens Statistikere oste Stol og Publikum ofte statistisk Belæring, er endnu ikke omtalt: Bladene og Tidsskrifterne. De førstnævnte kom omkring 19. Aarh.’s Be- gyndelse paa Moden som statistiske Objekter. Schlözer holdt saa- ledes paa Grundlag af dem historisk-statistiske Forelæsninger. For enhver dybtgaaende statistisk Specialundersøgelse om et eller andet Fortidsemne vil Datidens Bladlitteratur selvfølgelig være et nødvendigt Arbejdsstof. Nærværende Fremstilling maa dog nøjes med i denne Forbindelse blot at minde om dens Eksistens. Ogsaa T i d s s k r i f t s 1 i 11 e r a t u r e n, der til en fyldig Behandling først og fremmest vilde kræve en bibliografisk Kegistreren af alle dens Artikler og Notitser af statistisk Karakter, skal kun omtales i grove Træk. Operationsfeltet er meget stort, da Statistikken (andt Vej til Tidens periodiske Skrifter af æstetisk, populærvidenskabelig og almennyttig Natur, og disses Antal og Bredde var højst anse- lig. Der sparedes ikke paa Veltalenhed fra de skrivendes Side — Titelen paa M. C. Bruun’s Magasin for Teater, Filosofi m. m. «Svada» vilde jo overhovedet være en ikke upassende Overskrift for , meget af Tidsskriftslitteraturen i 18. Aarhundrede — og statistisk Stof var udmærket Føde for «Magazinerne» og «Archiverne-». I «Minerva»’s talrige Hæfter, hvortil alle Datidens skrivende Mennesker leverede Bidrag, vil man kunne gore en, rigtignok kun