Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
oplysninger som elskværdige Tilgifter. Under Tidendens furste
Redaktion vare Taloversigterne Strøgods, der alt efter Omstæn-
dighederne toges med eller ikke, pressedes ind og skares i
Stumper og Stykker, som Pladshensyn gjorde det belejligt. Man
begyndte paa Skildringer i den historisk-statistisk-topografiske
Smag — en omstændelig Beskrivelse af Frederiksværk-Egnen med
historisk Tilbehør om Sigbrit, Dyveke 6. s. v. — men kom dog hurtig
bort herfra. Da A. S. Ørsted fra 1815 overtog Redaktionen i
Forbindelse med Monrad, fra 1834 alene, ændredes Forholdet
noget. Tilbøjeligheden gik nu mere i Retning af større samlende,
tabellariske Oversigter, dog ikke sjældent i de af Tiden saa yndede,
overinaade uliaandterlige store Sammenlægstabeller; senere, da
Tabelkommissionens Arbejder kom til, økonomiseredes der mere
med Tabellerne efter en passende Arbejdsdeling.
Hvad der vandtes ved Kollegialtidende, var dels og maaske
ikke mindst dette, at man nu fik Data af uomtvistet Autenticitet,
dels naturligvis Adgangen til det nye Materiale, der som nævnt
dog paa ingen Maade vældede rigeligt, men snarere sivede ud
efterhaanden fra forskellige tilfældige Sprækker. Det bor imidlertid
erindres, at dette Eegeringsorgans øjemed jo langtfra udelukkende
var statistisk, men blot stilede mod Realiseringen af statistiske
Kundskabsmeddelelser ved Siden af andre fuldt saa vigtige Op-
gaver for det. At Begejstringen for det var blandet hos Tidens
statistiske Fagmænd, kan ses af Thaarup’s Anmeldelse af dets tre
første Aargange i hans dansk-norske Magasin, der begynder med
en Mængde Kos for bagefter at faa Lov at sige adskillige «Sand-
heder»: Det kunde næsten kaldes »Hoftidende, Ministerialtidende»,
det vilde være heldigt, om det ved Siden havde et Oppositions-
blad med «den ædle Aand, der besjæler Kollegialtidendes Ud-
givere», men med større «Independents»; man ventede at finde i
det en historisk Stil, men træffer kun en paragrafdelt juridisk
Stil; en stor Mængde vigtige Efterretninger, der nu ligge gemte
i Kollegierne — saaledes i Tabelkontoret —, giver Tidsskriftet
siet ingen Meddelelse om, det er næsten en ren og skær
«Kancellitidende». En samlende Dorn om det former Thaarup i