Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

3. Befolkning. Folketal. For 1769 har der ikke været egentlige Folketællinger i selve Danmark. Paa Island, der gennemgaaende udmærker sig ved noje statistisk Bogføring, foranstaltes der derimod allerede 1703 ved den af Frederik IV anordnede Landkommission en virkelig Folke- tælling. Det var Prof. Arne Magnussen, der besørgede Listerne udfyldte, medens Materialet først langt senere samledes og bear- bejdedes i Tabeller af Landfoged Skule Magnussen1). Spredtvis er der vel før 1769 foretaget Tællinger paa mindre Omraader i særlige Øjemed2). I Anledning af den 1762 indførte og 1812op- hævede Ekstraskat, der hvilede paa enhver Person over 12 Aar, (senere for visse Samfundsklasser først fra det 16de Aar), men med Fritagelser for Almisselemmer, jordløse Husmænd med flere uforsørgede Bern, Soldater og Underofficerer, foretoges de saakaldte Ekstraskats-Mandtal3), hvis Resultater man vil kunne finde anførte rundt om i de tidligere omtalte Sogne- og Købstadsbeskrivelser. Disse Mandtals inkvisitoriske Ojemed maatte imidlertid, hvad Sam- tiden til fulde bekræfter, gøre deres Paalidelighed i hoj Grad pro- blematisk, og middelbart have de skadet den egentlige Folketællings- statistik i ikke ringe Grad, idet Befolkningen med Erfaringen fra Skattemandtallene for øje ofte stillede sig mistænksom til de i rent statistiske øjemed foretagne officielle Tællinger. J) Se nærmere «Meddelelser fra det statistiske Bureau» 2. Saml. S. 70 og O. Olavius’s «Oekonomisk Reyse igjennem Island». *) Se f. Eks. de S. 114 omtalte Data ved Thaarup om Bornholm’s Folke- mængde 1753 delt i Mænd, Kvinder, under og over 15 Aar, et Mandtal fra Kalundborg for 1645 (og 1752) i Paludan’s «Kallundborg» (1788) o. s. v. 3) Se Rentekammer-Skrivelse af 12te April 1788.