Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

140 to Stadier i Tællingens Gang, der trænge til Belysning: 1. Hvad spurgtes der om? og 2. Hvorledes bleve de indkomne Data udnyttede, dels gennem Bearbejdelsen af Stoffet til tabellariske Oversigter dels gennem den tekstuelle Behandling og Publikationsformen? Ved Bearbejdelsen maa der da atter skelnes mellem den, der blev fore- tagen med Tallene paa deres Vej ind til det samlende Centralorgan, og den endelige Bearbejdelse her i det statistiske Centrum. Da Folketællingernes Historie andensteds er behandlet saa fyldigt, særlig i Falbe Hansen’s og Scharling’s «Danmarks Statistik», 1. Bind, og i «Statistisk Tabelværk» Fjerde Række Litra A, Nr. 8 a, hvor Ud- viklingsgangen for de to ældste Tællingers Vedkommende desuden er belyst ved Optrykning af Skemaer m. m., kan der i nærværende Fremstilling forbigaas adskillige Enkeltheder, der ellers naturligt vilde liere herhen. Ved Siden af de væsentligere Træk, som selv- følgelig ogsaa maa med her, men ville blive gengivne mere ved sammenlignende Grupperinger end i strengt kronologisk Række- følge, skal der lejlighedsvis, og ret springende, tages saadanne for- skellige Smaatræk op, som have ligget uden for de tidligere Frem- stillingers Kamme, men hist og her ville kunne give lidt illustrerende Supplement til dem. Tællingen i 1769 var gennemgaaende højst primitiv i sin Metode. Den omfattede ikke engang alle Individer i Monarkiet, men undtog de gevorbne militære for deres egne Personers, ikke for Familiens, Vedkommende. Den spurgte ikke om Enkemænd, Enker (og fraskilte), den opererede med kun i alt 7 Aldersklasser, de 6 første omfattende hver 8 Aar, den sidste og rummeligste tog endog alle Aldere fra 48 Aar og derover paa sig; dens Erhvervs- klasser udgjorde i alt kun 9, og af disse var den ene (de, der med Pas vare paa udenrigs Rejser etc.) i Virkeligheden slet ikke erhvervsmæssig. Men sidst og ikke mindst: den var, maaske ogsaa for at berolige Gemytternes Skattefrygt, ikke «navnlig», forlangte ikke hver Person i Riget optegnet med sit Navn paa Listerne. Da O eder udgav sin «Aufsätze» om denne Tælling i Heinzes «Sammlungen» og belyste den ved Tekst og ved 78 Tabeller, kom han ogsaa ind paa en teoretisk Undersøgelse af, hvordan en Tælling