Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

Forfatter: Axel Holck

År: 1901

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 321

UDK: 31(489)(09) Hol

Udgivet af Statens Statistiske Bureau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 342 Forrige Næste
144 i den følgende Tids Folketællinger, og da Oeder’s Afhandling jo forelaa i Manuskript allerede i 1772 (medens den først ofl'entlig- gjordes hos Heinze 1789), har den ogsaa sat sit afgørende Præg paa Tællingen af 1787. Karakteristisk for Formularen A er dens mange Sporgsmaal, dens frejdige Gaaen paa, som Administrationen dog ved Realiseringen af de følgende Tællinger tog bestemt Af- stand fra, ligesom overhovedet fra Oeder’s højst dristige Princip, som han i sin Folketællingsplan opstiller som dennes første Grund- sætning, at man nemlig ved en saadan «Umfragen lige saa godt kan spørge om ti og om hundrede Ting som om een eller kun faa. 1. Naar man nu skal besvare det første af de Side 140 op- stillede Spørgsmaal: «Hvad spurgtes der om?», vil det være det anskueligste fremfor at meddele Indholdet i Ord og Omskrivninger at aftrykke «Hovederne» paa de forskellige Tællingers Spørgelister, saaledes som det er sket paa omstaaende Side 145. Medens Traadene gaa tilbage til 1769, vil dog 1787, da man for første Gang foranstaltede en «navnlig» Tælling, være det naturlige Ud- gangspunkt, og i Virkeligheden vil ogsaa Formuleringen af de fleste Rubrikker i de senere Tiders Optællingslister kunne føres tilbage hertil. Paa Skemaerne fra 1787 vi] man særlig lægge Mærke ti] de intrikate Spørgsmaal om ægte og uægte Børn samt Sporgsmaa- lene om, fra hvilket Ægteskab Børnene ere, og hvor ofte man har været i Ægteskab eller Enkestand. Eggers’s Erfaringer under Bearbejdelsen af Materialet gik ud paa, at ^pørgsmaalene om uægte Born og «af første, andet eller hvilket Ægteskab» fremtidig helst burde udgaa; de sidstnævnte Oplysninger gav jo ogsaa kun et tilfældigt Udsnit, da Forældrene sjælden havde alle Børnene hos sig; de første kunde man bedst faa gennem Fodsels- og Dødslisterne. Han ønskede endvidere, at der i Erhvervsrubrikken skulde tilføjes et «eller hvad de leve af», at det skulde paalægges Pensionisterne at meddele, hvorfra de fik deres Pension, at der for Husmænds og Indersters Vedkommende skulde gives Oplysning, om de drive Landbrug eller nogen anden Næringsvej, at Könnet