Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
144
i den følgende Tids Folketællinger, og da Oeder’s Afhandling jo
forelaa i Manuskript allerede i 1772 (medens den først ofl'entlig-
gjordes hos Heinze 1789), har den ogsaa sat sit afgørende Præg
paa Tællingen af 1787. Karakteristisk for Formularen A er dens
mange Sporgsmaal, dens frejdige Gaaen paa, som Administrationen
dog ved Realiseringen af de følgende Tællinger tog bestemt Af-
stand fra, ligesom overhovedet fra Oeder’s højst dristige Princip,
som han i sin Folketællingsplan opstiller som dennes første Grund-
sætning, at man nemlig ved en saadan «Umfragen lige saa godt
kan spørge om ti og om hundrede Ting som om een eller
kun faa.
1. Naar man nu skal besvare det første af de Side 140 op-
stillede Spørgsmaal: «Hvad spurgtes der om?», vil det være det
anskueligste fremfor at meddele Indholdet i Ord og Omskrivninger
at aftrykke «Hovederne» paa de forskellige Tællingers Spørgelister,
saaledes som det er sket paa omstaaende Side 145. Medens
Traadene gaa tilbage til 1769, vil dog 1787, da man for første
Gang foranstaltede en «navnlig» Tælling, være det naturlige Ud-
gangspunkt, og i Virkeligheden vil ogsaa Formuleringen af de
fleste Rubrikker i de senere Tiders Optællingslister kunne føres
tilbage hertil.
Paa Skemaerne fra 1787 vi] man særlig lægge Mærke ti] de
intrikate Spørgsmaal om ægte og uægte Børn samt Sporgsmaa-
lene om, fra hvilket Ægteskab Børnene ere, og hvor ofte man har
været i Ægteskab eller Enkestand. Eggers’s Erfaringer under
Bearbejdelsen af Materialet gik ud paa, at ^pørgsmaalene om
uægte Born og «af første, andet eller hvilket Ægteskab» fremtidig
helst burde udgaa; de sidstnævnte Oplysninger gav jo ogsaa kun
et tilfældigt Udsnit, da Forældrene sjælden havde alle Børnene
hos sig; de første kunde man bedst faa gennem Fodsels- og
Dødslisterne. Han ønskede endvidere, at der i Erhvervsrubrikken
skulde tilføjes et «eller hvad de leve af», at det skulde paalægges
Pensionisterne at meddele, hvorfra de fik deres Pension, at der for
Husmænds og Indersters Vedkommende skulde gives Oplysning,
om de drive Landbrug eller nogen anden Næringsvej, at Könnet