Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

217 «Handelstidendeo publiceret officiel Beretning bl. a. for Aaret 1806. Hennings meddeler i sin «Ökonom. Beobachtungen» (1786, S. 152) Størrelsen af Udsæden og Høsten af Hor og Hamp 1778 i Havreballegaard og Stjernholm Amter, efter de af Stift- amtmændene til Rentekammeret indsendte Lister; i Here Amts- beskrivelser gives der ret udførlige Beretninger for længere Aar- rækker om den til forskellige Høravlingsinstitutter knyttede Pro- duktion (Lykkenssædes og Trolleborgs aarsvis 1794—1828, Kongs i Præstø Amt), o. s. fr. — Jo snævrere de topografiske Beskri- velser trække Grænserne for Undersogelsesmarken, des lettere naa de selvfølgelig ind til paalidelige Opgørelser om Høstens Størrelse. Saaledes giver eksempelvis Estrup Hostudbyttet i sin Beskrivelse af Tygestrup. I Hübertz’s «Æro» anføres «efter en officiel, men næppe paalidelig Opgivelse til Amtstuen» Forholdet mellem Ud- sæd og Av] af de forskellige Sædarter for hele -Øen i 1827. Da Tabelkommissionen 1838 gav sig i Lag med sin store Undersøgelse om Kreaturholdet og Jordernes Produktivitet in. v., henvendte den sig for Landdistrikternes og de selvstændige Køb- stadslanddistrikters Vedkommende til Sognepræsterne, den «vidste ingen andre, til hvilke dette Arbejdes Bestyrelse overalt paa Landet med Tryghed kunde betros». For Købstæderne bleve Magistraterne eller Byfogderne Indberetterne. I det i Anledning af Tællingen udstedte Kancelli-Cirkulære til Biskopperne i Danmark af 30te Januar 1838 anmodes Præ- sterne at udfylde det af Kommissionen forfattede Skema, dog saaledes at man gav dem Anvisning paa, ved Arbejdets Enkelt- heder, at gore Brug af Skolelærernes, Sognefogders, Oldermænds og andre stedkendte Mænds Hjælp. Disse skulde da gaa omkring fra Hus til Hus og udfylde Rubrikkerne for hver Gaardmand og Husmand (Skemaet ønskedes om muligt udfyldt i Slutningen af Februar), hvis ikke Præsterne maatte anse det mere hensigts- mæssigt at formaa Sognebørnene, i alt Fald de i samme By boende, til at give Mode hos Præsten og der afgive Forklaringerne. Sognepræsterne skulde give Hjælperne fornoden Instruks og paa bedste Maade paavirke Stemningen til Gunst for Tællingen, ved