Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

30 bekendt i Virkeligheden under kongeligt Mishag over for hans politiske Optræden, — og den økonomiske Docentpost inddroges. Han fik dog Lov til ogsaa senere at holde Forelæsninger1), men 1840 tillodes det Kopist og cand. jur. Bergsoe at holde Forelæsninger i Stats- økonomi, 1845 (efter at et Norm air eglement af 1844 har genop- rettet et Professorat i Statsøkonomi) udnævntes han til Lektor i Statsøkonomi og holdt fra da af Forelæsninger dels om rent økono- miske Emner, dels statistiske (f. Eks. Vinteren 1845—46 den danske Stats Statistik med specielt Hensyn til Nationaløkonomiens Grund- principper). Ogsaa Soro Akademi og den militære Højskole optage Sta- tistikken som Lærefag. Paa Sorø Akademi var det Lektorerne i Historie og Geografi, som underviste i Statistik, der optoges som et Eksamensfag ved filosofisk Eksamen (den nærmere Ordning fast- sloges ved Reglement af 1827). I de to Historikere Direktøren Estrup, der fratraadte 1837, og senere C. F. Wegener havde man kyndige og overlegne Lærere, hvis Synspunkt dog naturligvis i høj Grad vardet historiske. En forhenværende Elev, hvis Embedsvej senere bragte ham i nær Berøring med officiel Statistik, roser Estrup som en i høj Grad livfuld Lærer, der kunde fængsle ved sine geogra- fiske Skildringer og i sin Undervisning vel fortrinsvis fremhævede det historiske, men i øvrigt ogsaa lagde adskillige statistiske Data til rette for de studerende2). — Den kgl. militære Højskole, der op- rettedes 1830 særlig paa Foranledning af Oberstløjtnant J. N. B. v. Abrahamson, havde «Topografi», «Danmarks militære Geografi» og «Danmarks Statistik» som Lærefag, og i længere Tid virkede Premierløjtnant (Major) v.Baggesen som Lærer her i Militærgeografi, Krigshistorie og Statistik. Hans Lærervirksomhed gav Anledning til, at han udgav sine Forelæsninger i Geografi og Statistik, senere (1840) sit Hovedværk: «Den danske Stat, betragtet geographisk og *) Se <Stat. Bureaus Historie» S. 23. 3) En lille Eksamenssituation fra Estrup’s Tid (efter samme Kilde) er beteg- nende i mere end een Henseende: Estrup eksaminerer i «England> og spørger om, hvad det er, der har betinget Englands Rigdom. Da Eks- aminanden, i Følelsen af, at han skal anlægge et statistisk økonomisk Synspunkt, svarer «Kullene», retter Estrup det til: «Nej, Friheden».