Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
kastede Skemaer, der synes at indeholde alle de Poster, som det i
det mindste til en Begyndelse kunde være af Vigtighed eller
Interesse at inddrage under Tabelvæsenet for Rentekammerets Ved-
kommende, og man udtaler sig vidtløftigt om en forestaaende Folke-
tælling, hvis Bearbejdelse burde gennemføres paa en helt anden
Maade end i 1801, og hvis Teknik ved Indsamlingen man skit-
serer. Man anser det for det i og for sig heldigste, at et Tabelværk
blev saa omfattende, at der derunder kunde inddrages alle de for Stats-
husholdningen og Kameralistikken vigtigste Materialier, uden Hensyn
til, hvilket Kollegiums Virkekreds disse forskellige statistiske
Materialier maatte vedkomme, men finder det betimeligt, om man
gjorde Begyndelsen med en eller anden enkelt Administrationsgren,
medens der overhovedet for Tiden næppe vilde være Trang til et
almindeligt statistisk Bureau, «i det mindste ikke indrettet efter
nogen stor Maalestok», eftersom de fornødne Materialier lige saa
bekvemt vilde kunne indhentes gennem vedkommende Kollegium
selv, og disse Materialier vilde «forst efter mindre og siden efter
større Distrikter, kunne af bestemte, dertil paa Stederne selv an-
tagne Personer indføres i visse opgivne Rubrikker, hvorefter den
endelige generale Ordning i saadanne Tabeller, som for et givet
Øjemed helst maatte attraas, uden synderlig Vanskelighed eller
Vidtløftighed vilde under Kollegiet selv kunne besørges udførte
ved nogle faa, dertil antagne Arbejdere», og ved en Forening af
de forskellige Kollegiers Oplysninger vilde man da særdeles let
opnaa en Totaloversigt.
Ved en kgl. Ordre af 24de September 1833 paalagdes det Collin
at indkomme med Forslag ti] Tabelvæsenets Ordning, og 14de
November 1833 indgiver lian sin Betænkning. Da den
derpaa følgende kgl. Resolution, der opretter en Tabelkommission,
for en stor Del henviser til selve Betænkningens Indhold, er denne
mere end et interessant forberedende Aktstykke og næsten lidt
af en statistisk Grundlov.
Idet Betænkningen gaar ud fra, at «det, som attraas og
opnaas ved statistiske Tabelværker, er et nøjagtigt og hurtigt Over-
syn over Landets Tilstand i det hele», gør den udførlig Rede for