Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

69 heldigst vilde det være, om en enkelt Mand, efter en af Kommis- sionen lagt Plan, udelukkende og uafbrudt sysselsatte sig med dette Arbejde; han selv vilde være villig til at paatage sig det, under Kommissionens Tilsyn, naar han fik en dygtig Medarbejder til Hjælp. Kommissionen følte sig tiltalt af Tanken, men var bange for dens Konsekvens: et særlig indrettet Bureau. Ørsted mener saaledes, at Sagen bor overvejes — Forhandlingerne i Pro- vinsialstænderne ville vise Nytten af at liave forskellig Statistik paa rede Haand — men at man dog, maaske foreløbig, bor ind- skrænke sig til, hvad der kan udrettes med Kommissionens Med- lemmer samt Nathanson, og muligvis en ekstraordinær Medhjælper. Collin anbefaler Forslaget til Bech’s velvillige Overvejelse, dog med et stærkt Forbehold over for Oprettelsen af et eget Bureau («■jeg frygter for. det blev Arbejdets Grav»). Johnsen indtager om- trent et lignende Standpunkt, og Resultatet blev det forholdsvis beskedne, at Nathanson i en Aarrække knyttedes til Kommissionen 1), under Bech’s Tilsyn gjorde Udkast til nye Tabeller, med, som Kommissionen siger, «udholdende Flid» bearbejdede det stati- stiske Materiale og satte dette i Tekstform til Tabelværket. Det store Stof, denne Gren af Statistikken maatte operere med, synes imidlertid efterhaanden selv at have formet sig en Slags kontormæssig Ordning; saaledes tales der til Tider om Tabel- kontoret under Generaltoldkammeret, og i de senere Aar vare to danske og to tyske Medhjælpere i dette Kammer last knyttede til Tabelværket. Da Tabelkommissionen dannedes, var man gaaet uden om de Omraader, der horte til andre statistiske Organisationers hævd- vundne Terrain. Det tyske Tabelvæsen, der var blevet oprettet samtidig med Tabelkontoret 1797, havde saaledes sin egen Do- mæne, og det tidligere omtalte, af en Fuldmægtig i Rentekammeret ledede «danske Tabelvæsen» laa endnu hen som en lille Enklave. Her opnaaede nu Kommissionen i 1839 betydelige Landvindinger. Juni 1839 indgav den en Betænkning til Kongen, nærmest i An- J) I det første Aar honoreredes han med 500, derefter lued 800 Rdl.