Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
Materialet til denne Statistik, Præsternes aarlige Indberetninger,
blev væsentlig ændret i 1835 (Cirk. 8de December 1835).
Hele denne Statistisk, den dermed i Forbindelse staaende om
Dødsaarsager o.lign, og den Bogføring, efter Dødsattester, Jorde-
moderberetninger etc., der var dens Kilde, interesserede Admini-
strationen sig levende for i dette Tidsrum. I alt Fald vare Sager
herom atter og atter til Forhandling, og der udstedtes Cirkulære paa
Cirkulære. Uden Overdrivelse kan man ogsaa sige, at hele denne
Statistik laa hen — og delvis vedblev med det — i stort Virvar,
med Cirkulærer, der krydsede hinanden, og til Tider ret hensigts-
lost sideløbende Indberetninger fra samme Myndighed om samme
Sag til forskellige Autoriteter. Der var ikke lidt lier, der kunde
minde om Skildvagten, hvis Vagttjeneste vedblev, længe efter at
det, der skulde passes paa, var flyttet andensteds hen.
Om Dødsaarsagsstatistikken fører Kommissionen en livlig Brev-
veksling med Sundhedskollegiet i Anledning af et Udkast til Ta-
beller om det Antal døde, der uden for København ere bortrevne
af de forskellige Sygdomme og andre Dødsaarsager. Dette paa
Kommissionens Forslag af Sundhedskollegiet opstillede og af Kan-
celliet approberede Skema1) besørger Kommissionen trykt til For-
deling gennem Biskopperne til Præsterne, der nu ved Indførelse
af Dødsfaldene i Ministerialbøgerne skulle tilføje en Bemærkning
om, ved hvilken Sygdom Dødsfaldet er indtruffet, og man hen-
viser Præsterne til at skaffe sig den fornødne Viden i saa Hen-
seende gennem den Kundskab, Præsten kan erholde af vedkom-
mende Læge, og hvis en saadan ikke har tilset den afdøde, da ved
Forespørgsel hos Slægtninge «eller paa anden Maade». Skemaet
indeholder 29 navngivne Dødsaarsager. og naar man til disse lagde
* Dødfødsler og Dødsfald ved Selvmord eller Ulykkestilfælde, havde
man Ringen sluttet. Fremgangsniaaden skulde da være den, at
Præsterne skulde indgive deres Beretninger til Distriktslægen, denne
paa Grundlag heraf affatte en Generaltabel, der skulde tilstilles
Fysikus, og Fysikus atter herpaa forfatte sin Generaltabel, men
inden han gjorde dette, skulde de ad den nævnte Vej indkomne
*) Jfr. Kane. Cirk. af 23. Aug. 1843.