Varmelære

19 lingen netop er lig med den tilførte Varmemængde, maa hele Tilstanden holde sig uforandret. Gør man Forsøg med Stænger af forskelligt Stof men med ens Tykkelse og ens Overflader (f. Eks. forgyldte), vil man finde, at den samme Opvarmning ved Enden frembringer forskellige Temperaturer i Stængerne. Jo højere Varmegrader en Stang naar, desto bedre leder den, thi af den højere Varmegrad kan man slutte, at Udstraalingen i en vis Tid er større, følgelig maa ogsaa den tilførte Varmemængde være større. For Vædskers og Luftarters Vedkommende er Under- søgelsen vanskeligere, idet en Opvarmning paa et enkelt Sted frembringer en forandret Vægtfylde, som giver Anled- ning tilstrømninger, og ved disse føres Varmen hen til andre Steder, uafhængig af, hvorledes det forholder sig med Lede- varmen. Til de gode Ledere høre fortrinsvis Metallerne, men der er dog Forskel paa dem indbyrdes. En Kobbertraad og en Jærntraad af ens Tykkelse blive ikke lige varme, naar deres Ender stikkes ind i en Flamme; den første leder bedre end den anden. Sølv er den bedste Leder; en Sølvske i en Kop Kaffe bliver hurtig opvarmet. Holder man et Stykke Metalnæt over en Flamme, vil denne ikke slaa igennem Nættet, fordi det afkøler Flammen ved at bortlede Varme. Herpaa grunder sig Davy’s Sikkerhedslampe, som anvendes i Gruber for at undgaa Eksplosion af let antændelige Luft- arter, som ofte udvikle sig paa saadanne Steder Lampen er helt omgiven af et Metalnæt, og selv om der strømmer brændbare Luftarter inden for Nættet, slaar Flammen ikke ud af dette. Til de da ar lige Ledere høre f. Eks. Træ, Glas og Por- cellæn. En Tændstik kan man holde med Fingrene, til den næsten er brændt helt op. Et Glas springer let, naar det udsættes for en høj Varmegrad paa den ene Side, idet denne da maa udvide sig stærkt, inden den anden Side endnu har naaet at blive opvarmet. Vædsker lede alle med Und- tagelse af Kvægsølv meget daarligt. Endnu daarligere lede Luftarterne. Daarlige Varmeledere anvendes til at beskytte varme 2*