Varmelære

73 Højde være —, naar Vandet stod i Højden h™. Hvis der paa Stemplet 0.92 anvendes et Tryk af p Atmosfærer (i Stedet for Vægtloddet), og Cylin- drens Gennemsnitsflade er a Fm, saa er Trykkets Værdi i Kilo ap . 10330, og Arbejdet er ap. 10330 ( -A- - h ) = ahp . 10330. 8- kgm. Vi have altsaa Ligningerne q_ 273-« al . 10330 8 = fQ 428. Q 273 92 Men Q er det Antal Varmeenheder, som frigøres ved Frysningen af ah cubm Vand, hvis Vægt er 1000 ah kilo, altsaa er Q = 1000 ah. 80. Eliminerer man af de tre sidste Ligninger Q og q, faar man, idet Talregningerne udføres, det vil sige, at der skal ca. 140 Atmosfærers Tryk til al faa Frysepunktet til at synke 1°. Paa lignende Maade kan det godtgøres, at alle Legemer undergaa Temperaturforandringer, naar de strækkes eller sammentrykkes. De, der udvide sig ved Varme, hvad der jo næsten er Tilfældet med alle Legemer, ville afkøles ved Strækning, og opvarmes ved Tryk. De faa, som trække sig sammen ved Varme, f. Eks. Vand mellem 0° og 4° og Kautschuk, forholde sig omvendt. Vand mellem 0° og 4° vil afkøles ved Tryk; en Kautschukslange, som man trækker rask ud, bliver saa varm, at man let mærker det paa Læben; lader man den i spændt Til- stand afkøles til Lufttemperaturen, mærker man, at den bliver kold, naar den trækker sig sammen igen. Den Varmetoning, der kommer, er i alle Tilfælde af en saadan Natur, at den modvirker den Forandring, som vi netop tilsigte. 66. Energiens Degradation. Det er i det foregaaende vist, at Energierne i deres Størrelse ere lige saa uforgængelige som Slofiet selv, hvortil de ere bundne. Deres Nytte for os beror derimod paa deres anden Ejendommelighed, nemlig at de kunne omdannes i forskellige Former. Enhver Bevægelse, som foregaar i Naturen, er nu altid led- saget af flere Energiforvandlinger. Kaster man en Sten op i Luften, er det Muskelenergien, som omdannes til Bevægelsesenergi i Stenen. Der- efter gaar en Del af denne Energi over i Luften, som selv sættes i Be- vægelse, en Del omdannes ved Luftmodstanden til Varme, og naar Stenen atter falder ned, fuldendes Omdannelsen. Naar Energiforvandlingerne i Naturen foregaa paa en reversibel Maade, saa er der altid bagefter en Mulighed for at bringe den oprinde- lige Tilstand til Veje igen, idet vi blot behøve at lade Forvandlingerne foregaa paa omvendt Maade. Men anderledes forholder det sig med