De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 433
UDK: 338(489)dan St.F.
2. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KJØBENHAVN
der til Fabriken en stor Kedelsmedie og en Kleinsmedie, et Støberi, et Snedkerværk-
sted, en Kobbersmedie og Broafdelingen, alt indrettet paa en Arbejdsstyrke af c.
500 Mand.
Smith, Mygind & Hüttemeier er den eneste Specialforretning herhjemme for
Bryggerier. Hüttemeier slog sig jo, som ovenfor meddelt, op paa Maskinleverancerne
til Carlsberg, og Smith og Mygind indrangerede, strax efter Grundlæggelsen af deres
Fabrik, den samme Branche under deres Virksomhed. Intet Under da, at de to sam-
mensluttede Firmaer staar uden indenlandsk Konkurrence paa dette Omraade.
I Tidens Løb er en Mængde Bryggerianlæg udførte fra Fabriken, — foruden
Carlsberg er »Tuborg«, »Trekroner«, »Arbejdernes Bryggeri«, »Stephan«, »Glostrup«
og »Esbjerg« Bryggerier, »Svendborg Bryghus« og Bryggeriet »Trøjborg« enkelte af
de mange indenlandske Bryggerier, hvis Maskininventar er installeret af Firmaet,
hvortil yderligere kommer adskillige udenlandske Bryggerier.
Nærbeslægtet med denne Del af Fabrikens Virksomhed er Fabrikationen af
Dampmaskiner og Dampkedler til Fabriksanlæg, der lægger Beslag paa en betydelig
Del af de disponible Kræfter.
Men naar »Smith, Mygind & Hüttemeier«s Navn er saa vel kendt herhjemme
eller rettere er kendt i langt videre Kredse end dem, som har Anledning til at komme
i direkte Berøring med Firmaet, saa skyldes det i første Række de Arbejder, som vi
allesammen ser paa vor Vej gennem Hovedstaden og Landet, som vi alle har en An-
del i, har bidraget til: de store offentlige Broanlæg.
Brobygningskunsten — man har Lov til at kalde dette Ingeniørarbejde en Kunst
— har i den sidste Snes Aar gennemgaaet en saa uhyre Udvikling, at der snart sagt
ikke findes de to Punkter paa Kloden, som Ingeniørkunsten ikke paatager sig at
forbinde med en Bro, naar de da ikke netop er adskilt ved Oceaner.
I el heldigt Øjeblik tog Smith, Mygind & Hüttemeier Brobygningen op. Just i
de senere Aar er der udført en Mængde Broarbejder herhjemme, som ellers utvivl-
somt vilde være gaaet til Udlandet. Her skal blot mindes om Masnedsund-Broen,
Strandmølle-Broen, den store Viadukt ved Godsbanegaarden, Kulbroen og de andre
Broer samme Sted, Sporperronen i Frihavnen, den store Bro ved Vaaibyaa og en
stor Del Broer paa Island, baade Pillebroer og Hængebroer, samt endelig det største
af alle moderne Broanlæg herhjemme: Langebro. Brobygningen er teknisk set en
saa uhyre vanskelig og interessant Virksomhed, at den fortjener en detailleret Omtale.
Naar Vognladningerne af Materialier hjemkommer fra Valsevæikerne i Udlandet,
sorteres de først i Bunker med hver Slags Materiale for sig, Staalbjælker for sig,
Vinkelstaal, U-Staal, T-Staal og Universalstaal (lange smalle Staalplader) hver for sig.
Stængerne og Pladerne, der ofte er indtil 30 Fod lange, kommer bulede og vind-
skæve hertil. De maa først rettes enten ved Hammerslag eller som Regel paa sær-
lige Rettemaskiner. Derefter saves eller høvles Stykkerne af paa Kanterne til de rette
Former og Størrelser; Skabeloner anbringes over dem, og der afmærkes, hvor alle
Huller til Nitter og Samlinger skal være i dem. Saa samles de foreløbig sammen til
/G/