De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: København

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 433

UDK: 338(489)dan St.F.

2. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
KJØBENHAVN der til Fabriken en stor Kedelsmedie og en Kleinsmedie, et Støberi, et Snedkerværk- sted, en Kobbersmedie og Broafdelingen, alt indrettet paa en Arbejdsstyrke af c. 500 Mand. Smith, Mygind & Hüttemeier er den eneste Specialforretning herhjemme for Bryggerier. Hüttemeier slog sig jo, som ovenfor meddelt, op paa Maskinleverancerne til Carlsberg, og Smith og Mygind indrangerede, strax efter Grundlæggelsen af deres Fabrik, den samme Branche under deres Virksomhed. Intet Under da, at de to sam- mensluttede Firmaer staar uden indenlandsk Konkurrence paa dette Omraade. I Tidens Løb er en Mængde Bryggerianlæg udførte fra Fabriken, — foruden Carlsberg er »Tuborg«, »Trekroner«, »Arbejdernes Bryggeri«, »Stephan«, »Glostrup« og »Esbjerg« Bryggerier, »Svendborg Bryghus« og Bryggeriet »Trøjborg« enkelte af de mange indenlandske Bryggerier, hvis Maskininventar er installeret af Firmaet, hvortil yderligere kommer adskillige udenlandske Bryggerier. Nærbeslægtet med denne Del af Fabrikens Virksomhed er Fabrikationen af Dampmaskiner og Dampkedler til Fabriksanlæg, der lægger Beslag paa en betydelig Del af de disponible Kræfter. Men naar »Smith, Mygind & Hüttemeier«s Navn er saa vel kendt herhjemme eller rettere er kendt i langt videre Kredse end dem, som har Anledning til at komme i direkte Berøring med Firmaet, saa skyldes det i første Række de Arbejder, som vi allesammen ser paa vor Vej gennem Hovedstaden og Landet, som vi alle har en An- del i, har bidraget til: de store offentlige Broanlæg. Brobygningskunsten — man har Lov til at kalde dette Ingeniørarbejde en Kunst — har i den sidste Snes Aar gennemgaaet en saa uhyre Udvikling, at der snart sagt ikke findes de to Punkter paa Kloden, som Ingeniørkunsten ikke paatager sig at forbinde med en Bro, naar de da ikke netop er adskilt ved Oceaner. I el heldigt Øjeblik tog Smith, Mygind & Hüttemeier Brobygningen op. Just i de senere Aar er der udført en Mængde Broarbejder herhjemme, som ellers utvivl- somt vilde være gaaet til Udlandet. Her skal blot mindes om Masnedsund-Broen, Strandmølle-Broen, den store Viadukt ved Godsbanegaarden, Kulbroen og de andre Broer samme Sted, Sporperronen i Frihavnen, den store Bro ved Vaaibyaa og en stor Del Broer paa Island, baade Pillebroer og Hængebroer, samt endelig det største af alle moderne Broanlæg herhjemme: Langebro. Brobygningen er teknisk set en saa uhyre vanskelig og interessant Virksomhed, at den fortjener en detailleret Omtale. Naar Vognladningerne af Materialier hjemkommer fra Valsevæikerne i Udlandet, sorteres de først i Bunker med hver Slags Materiale for sig, Staalbjælker for sig, Vinkelstaal, U-Staal, T-Staal og Universalstaal (lange smalle Staalplader) hver for sig. Stængerne og Pladerne, der ofte er indtil 30 Fod lange, kommer bulede og vind- skæve hertil. De maa først rettes enten ved Hammerslag eller som Regel paa sær- lige Rettemaskiner. Derefter saves eller høvles Stykkerne af paa Kanterne til de rette Former og Størrelser; Skabeloner anbringes over dem, og der afmærkes, hvor alle Huller til Nitter og Samlinger skal være i dem. Saa samles de foreløbig sammen til /G/