De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: København

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 433

UDK: 338(489)dan St.F.

2. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
46 Krüger kan sidde heroppe i en »Afkrog« af den store Verden og dog arbejde for den. Ved et lykkeligt Greb har han faaet udvalgt sig et Par »Specialer«, som man overalt har lige godt Brug for: paa Amerikas Step- per ikke mindre end i Europas Fabriker. Derfor paakaldes hans Hjælp overalt — han er »Exportør« i stor Stil, ganske vist ikke særlig af danske Fa- brikatet, men af dansk Aands- arbejde, af tekniske Tanker »made in Denmark!« Lad os f. Ex. dvæle et Øjeblik ved hans automatiske Vandrenser »System Bruun- Krüger«. Alle ved vi, at der er stor I. KRÜGER 4500 LITER PR. TIME STOCKSUND KRAFTSTATION STOCKHOLM SVERIGE Forskel paa Vand og Vand — Vand kan være haardt, og Vand kan være blødt, den første Slags Vand, ved enhver Husmoder, er saa slemt til »at sætte Sten« i Kedlen, og den anden Slags, f. Ex. Regnvand, er saa yndigt til at vadske i. Men de færreste tænker paa, hvor vældig en Rolle denne Forskel spiller under store Forhold. Hvad der kan være ubehageligt nok for en lille Husholdning med dens lille Thekedel, skaber i en Dampkedel indgribende Forstyrrelser i en hel Fa- briks daglige Drift. Idet Vandet passerer Jordlagene, optager det en Mængde forskellige Stoffer i Opløsning. Det er navnlig Vandets Indhold af Kulsyre, der betinger dets Evne til at holde disse Stoffer op- løste, særlig herhjemme er det overvejende kul- sure Salte, saasom kulsur Kalk, der gør Vandet haardt. Naar en Dampkedel »fødes« med sligt haardt Vand, og dets Kulsyreindhold undviger under Fordampningen, skiller de hidtil opløste Stoffer sig ud og brænder fast paa Kedelpla- derne til en haard isolerende Skal, den saa- kaldte Kedelsten. Herved ødelægges Kedelpla- derne efterhaanden, idet nemlig Stenens isole- rende Evne hindrer dem i at bortlede Vai'inen til Vandet i tilsigtet Omfang — de forbrændes, og Kullenes Forbrændingsvarme gaar samtidig i en altfor stor Grad op i Skorstenen. Følgen er, at Kedlen hyppig maa renses og altsaa Driften stoppes. Til Kulspildet føjer sig saaledes 6000 LITER PR. TIME BUENOS AYRES & PACIFIC RAILWAY CO. MERCEDES STATION ARGENTINA