De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: København

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 433

UDK: 338(489)dan St.F.

2. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
AKTIESELSKABET J. MORESCO, DAMEKONFEKTION EN GROS. Naar man ser paa gamle Portræter fra en bestemt historisk Periode, slaar det En, hvor de forskellige Personers Dragt i Virkeligheden er typisk ensartet, næ- sten uniform i Stil og Snit. Og dog var den Gang Enhvers Klædningsstykker skræ- dersyede paa Bestilling og efter Maal til denne Enkelte. Nuomstunder liar den mo- derne Konfektions-Forretning, dette ægte Barn af Storindustriens og Massevirknin- gens Tidsalder, vendt op og ned paa dette Forhold: i Moresco’s saaledes ferdige Kaaber og Overstyk- ker marchere op Bataillons vis »in Reih’ und Glied« — og dog har i vore Dage hver en- kelt Dames Dragt, takket være Modens stadige Bevægelig- hed og det store Udvalgs Mønster- Rigdom, et langt mere individuelt Snit, et langt mere personligt Præg end i vore Olde- og Tip- oldemødres Tid. Den Fart og Flugt, der er kom- ETATSRAAD J. MORESCO men i Nutidens Forretning ser man Smag paa dette Om- raade, og som la- der Publikum leve i en stadig, urolig Higen efter Nyhe- den, er selvfølgelig en mægtig Kraft til at drive den moder- ne Beklædnings-In- dustri frem. Men samtidig er der mel- lem denne og Pub- likums lunefuldt skiftende Smag en bestandig Vexelvirk- ning: baade Stimu- lansen til Omskif- telse, Omskiftelsen selv og endelig dens Retning kan ogsaa siges at udgaa fra Beklædnings industrien — det er den gamle Historie, om Ægget er før Hønen, eller Hønen før Ægget! Det Visse ved Sagen er imidlertid dette, at Mellem- og Gennem- gangs-Ledet i Modens Dannelse mellem de to Faktorers Vexelspil er Konfek- tionisten: i hans Hjerne er det, at Modellen, der slaar an, bliver til, i hans For- retning er det, den faar sin definitive Skikkelse, hvori Kvinde-Øjet endelig finder Hvile og Behag. Og til syvende og sidst er det saaledes ham, der — om han da