De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

42 J. C. MODE WEG & SØN være kommen til Huse — nok er det, at 11 Aar efter var han allerede saa vel- staaende, at han, som vi nys hørte, kunde være Medkøber af Brede Gods. De to Parter skiltes hurtig og delte mellem sig, hvad de havde købt — og Mo- deweg fik unægtelig herved Broderparten, nemlig lidt over de 11 Tdr. Hartkorn af Godsets 13 og af Bygningernes Assurancesum, der udgjorde 108,650 Rdl., de 76,212. Jorderne og Hovedbygningerne tilfaldt saaledes Modeweg — og hermed »Herlighe- den«! Den beholdt M. dog kun til 1839, da han »allerunderdanigst ansøger, at Maje- stæten allernaadigst vil overtage samme Herlighed, hvorpaa jeg aldeles renoncerer«. Efter Skiftet flyttede Modeweg den 6. August 1832 sin Virksomhed til Brede, og dermed begynder altsaa den nuværende Klædefabriks Historie. Kobberværket fortsattes imidlertid af Suhr, indtil han den 9. November 1854 tilskødede Grosserer H. L. Danchell det for 47,000 Rdl. Aaret efter maatte Modeweg betale ikke mindre end 60,000 Rdl. for at erhverve Grund og Bygninger, altsaa næ- sten det dobbelte af, hvad det havde staaet i 1831. Men dermed var saa ogsaa Kob- berværkets Saga endt og Brede samlet paany. Den 27. December 1838 var iøvrigt Modewegs Søn, Dugmagermester Julius Emil, bleven optaget i Firmaet, der siden da har heddet »<7. C. Modeweg & Søn«. Klædefabrikationen havde fra gammel Tid af været de Styrendes Kæledægge her i Danmark. Allerede inden det 18. Aarhundredes Midte havde man smigret sig med, at Landet nu maatte kunne forsyne sig selv med Klædevarer, og al Indførsel udenlandsfra blev derfor forbudt. Men kom der end saaledes intet fremmed Klæde nier i Toldlisterne, paa Folks Kroppe smuglede det sig dog stadig hen til lige stor Ærgrelse og Men for Regering og Klædemagere. Selv efter at den berømmelige Toldforordning af 1. Februar 1797 havde brudt med Fortidens Tvangs- og Forbuds-System, holdt Regeringen stadig en faderlig Haand over Klædefabrikerne, ved Fdg. 30. Maj 1823 fri- toges de saaledes for Bygningsafgift, ved Fdg. af 1. Maj 1832 fik de Toldfrihed for deres Raa- og Hjælpestoffer o. s. fr. Dog mere end alt dette hjalp det duelige Privat-Initiativ, som netop blev taget af Mænd som J. C. Modeweg og Søn. De grundlagde og gennemførte det ene store Princip, som stedse siden har væ- ret det bærende i Bredes Historie: altid at knytte de bedst mulige Kræfter til Virk- somheden — baade personelle og materielle! Maalbevidste Medhjælpere og tidssva- rende Teknik, vel konstruerede Hoveder og vel konstruerede Maskiner, Hjerner og Hjul, der løb omkap med Tiden, — det liar for Brede alt fra Modewegs Tid været »Feltraab og Løsen«. Allerede i Aaret 1842 blev der anskaffet en 80-Hestes Balancier Dampmaskine, som var bygget i Verviers. Paa Brede anlagdes det første Gasværk i Danmark. Alle Væve og Arbejdsmaskiner har saa at sige til enhver Tid været de nyeste og bedste, ethvert Fremskridt i Udlandet er strax blevet fulgt. Og det paa alle Omraader! Allerede 1882 blev der indført elektrisk Lys paa Brede, og det første automatiske . Sprinkler-Anlæg herhjemme blev installeret paa Brede i 1894. Alt dette rummer ej alene Bedriftens Stolthed, men hvad mere er: dens Trivsel! Til Trods for de ublide Kaar, som Toldloven af 1863 skabte den tidligere saa forkælede