De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 433
UDK: 338(489)dan St.F.
2. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
J. C. MODEWEG & SØN
Man hører i vore Dage herhjemme saa ofte Tale om, hvorledes unge National-
økonomer enten selv rejser eller endog af det Offentlige sendes til Udlandet for der
at studere Arbejderforsikring, socialpolitiske Foranstaltninger til Arbejdernes Gunst
osv. osv. Og saa ligger der saa nær ved Kjøbenhavn et Fabrik-Etablissement, hvor
de langt nærmere og nemmere kunde lære adskilligt. Firmaet J. C. Modeweg & Søn
har været saa fornemt, at det ikke har ladet alt dette udskrige i Aviserne — men
ved denne Lejlighed bør det ikke forties!
Sluttelig skal endnu i denne Sammenhæng nævnes, at Arbejderne mellem sig
selv har dannet forskellige selskabelige Smaaforeninger og en stor Sangforening.
Laa Brede før ligesom lidt afsides, saa er dette nu et forlængst overstaaet Sta-
dium: i Aar 1900 blev der ved Fabrikens Hjælp anlagt en lille, nem Jernbane fra
Lyngby til Vedbæk med Holdeplads ved Brede og Sidespor ind til Fabriken.
Staar man ikke af, men bruser videre, gaar Vejen gennem den smukke lille
Lund, »Brede Indelukke« kaldet, og derfra faar man et Øjebliks hastige Udkig over
den store, skønne Lystpark bag ved Hovedbygningen — og derved atter Indtryk af,
at Brede først og sidst er og bliver — en Idyl.