De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KJØBENHAVN 57 af Ens Tilværelse, hvor man tumler med Tanker og Fremtidsplaner, er der altid en eller anden, man særlig kæler for og pusler med i ledige Øjeblikke. Det, som vel egentlig først aabnede Børgesens Øjne for, at her laa en Frem lidsforretning, var den forholdsvis høje Told, som var sat paa færdigsyede Hatte. Hurtigere end han egentlig havde tænkt sig, fik Børgesen Lejlighed til at experimentere med sin Idé i Praxis, idet hans Principal afgik ved Døden 3 Aar efter, at han var kommen ind i Forretningen, og efter faa Maaneders Forløb, 1. Marts 1854, overtog Børgesen den. Saa begyndte han for Alvor at spekulere over den nemmeste Maade at faa Straahatte lavede herhjemme. Da Fabrikationen som nævnt var saa godt som ukendt i Kjøben- FABRIKEN PAA LAMPEVEJ VEL) FREDERIKSBERG STATION havn, var der ikke andet for end at henvende sig til Udlandet om Arbejdskraft, og han fik indforskrevet først 1 og senere flere belgiske Arbejdere. Men smaat gik det alligevel fremad, alt maatte gøres med Haanden, det var vanskeligt at faa oplært danske Arbejdere, og selv de flinkeste indenfor Faget kunde kun lave en Snes Hatte om Dagen. Der var da egentlig ikke meget, som tegnede til, at Straahattefabrikationen skulde blive til en Storindustri, og det var maaske for at finde et Afløb for sin Virketrang, at Fabrikant Børgesen efter en Pariserrejse i 1867 ogsaa kastede sig over Filthatte- fabrikationen. Manufakturhandelen havde han opgivet kort efter sin Forgængers Død, og han var i 1857 flyttet hen paa Hjørnet af Pilestræde og Silkegade, hvor han havde lejet Stuen og første Sal. Saa i 1868 skete den store Omvæltning ved Opfindelsen af den hydrauliske Hatte-