De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KJØBENHAVN 77 den kjøbenhavnske Skræders Salgspris betalte Rejsen. Men endnu havde man dyb Mistillid til alt andet end den gode gamle Maner. Holten saa strax, at blev Sagen greben rigtig an, fra den »rigtige Ende«, om man saa tøi sige, skulde denne Mistillid nok i det lange Løb slaa over i sin komplette Modsætning. Den »rigtige Ende« var Almuen, den store jævne Befolkning — endnu længe vilde det blive »fint« at gaa til sin Skræder og lade ham under mange Forbe- redelser, Studier og »Prøver« udzire Ens Skabelon. Men for Manden med den lille Portemonnaie, for hvem det just ikke gjaldt om at faa en Dragt, »der sad, som den TILSKÆRERMASKINEN var støbt« og var ulastelig i en Modejunkers Øjne, men for hvem det allervigtigste var at faa en Dragt til en billig Penge — og saa at kunne faa den strax, lige til at tage paa, naar han endelig havde skrabet den nødvendige Sum sammen, — for ham vilde det hurtig blive en naturlig Ting at købe sig et Sæt færdigsyede Klæder eller en Vinterfrakke, som i en Haandevending kunde passes i Stand til ham, saa at han kunde tage den paa med det samme. Hertil skulde der altsaa skabes et stort Udvalg af, om vi saa maa sige: Model- dragter, »Typer«, ved hvis Fremstilling den individuelle Tilpasning ikke i første Række var magtpaaliggende, men hvor det gjaldt om at skabe Grundlag for en billig Masseproduktion. Nu træffer det sig jo nemlig ogsaa saaledes, at Skræderi er en Saisonforretning — om Foraaret, naar det begynder at blive varmt, »til Pinse« eller om Efteraaret, naar det begynder at blive koldt, saa vil Folk med ét have nye