De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

82 O. V. MÜLLER & CO.’s DAMPVÆVERI 1871 ned til Tyskland og satte sig der grundig ind i alt til Dampvæveriet hørende, baade Maskintekniken og selve Vævearbejdet. Det var ikke som saa mangen moderne »Junior« et flygtigt Feriebesøg hos en af Fa- derens udenlandske Forbindelser, — nej, O. V. Müller gennemgik en rigtig Væveskole og arbejdede selv aarevis med i forskellige Væverier og Maskinfabriker dernede. Da han kaldtes tilbage til Danmark ved sin Faders Død i 1873, kendte han derfor ogsaa sit Fag til Bunden. Intet Under da, at hans tilforladelige Dyg- tighed ogsaa hurtig vandt den fornødne pekuniære Bistand til at gennemføre den Plan, han bragte med sig hjem udenlandsfra som Frugt af sine Erfaringer og Overvejelser. Denne Plan gik ud paa at anlægge et moderne o. v. Müller Maskinvæveri, men begynde med al Forsigtighed, saa at Omkostningerne holdtes saa langt nede som muligt. Heldet begunstigede hans Forehavende: paa en Parcel af den lange Række Grunde sønden for Vesterbrogade, som efter Kjøbenhavns store Ildebrand 1796 blev bortsolgt af Magistraten for at skaffe Penge til at betale de Areal-Strimler, som Husejerne inde i selve Staden maatte afhænde for at faa Gaderne gjort bredere, havde i Aarene 1873—75 Klejnsmedemester Ferd. Schæbel til sit eget Brug ladet opføre de nuvæ- rende Fabriksbygninger Vesterbrogade 123. Men næppe var de færdige, før Schæbel døde. O. V. Müller greb da øjeblikkelig den gunstige Lejlighed og tilbød Enken at købe Ejendommen. Salget gik i Orden November 1875, og Müller kom saaledes for- holdsvis nemt og med ét Slag til de Lokaliteter og den Plads til senere Udvidelser, han netop behøvede. I Sommeren 1876 kom saa den første Dampvæv i Gang derude, — det laa, som alt sagt, til O. V. Müllers Natur ikke at gaa for hastigt frem, da han jo til Dels arbejdede med fremmede Penge. Men han mærkede forbavsende hurtig, at Tiden »bar« — det var endnu gode Tider herhjemme — og inden Aaret gik ud, havde han alt 30 Dampvæve i fuld Virksomhed. Der kom derefter en Række daarlige økonomiske Aar for hele Landet, men i danske Bomuldstøjer var endnu Konkurrencen kun ringe, og O. V. Müller væn- nede snart sine Kunder til at foretrække hans inden- landske Fabrikat for alskens udenlandsk Godtkøbs- kram. Hans Forretningsprincip var — og Firmaet er blevet det urokkelig tro den Dag i Dag — først og fremmest at levere gode Kvaliteter o: holdbare Stoffer i ægte Farver. Den danske Befolkning vilde ikke, vid- ste han, i Længden føle sig tilfreds med Bomuldstøjer, hvis »glimrende« Egenskaber »gik ud« i Vadsk! I 1881 bedrede atter Konjunkturerne sig, og Mül- ler greb da Lejligheden til at foretage en længe til- c. J. Müller