De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

J. L. BINDER & CO. ULDVARE- OG TÆPPEFABRIK Mellem Hørsholm og Lyngby, Caroline Mathildes sagnrige Slotsby og »Kongens«, Klopstocks og Christian Winthers Lyngby, ligger hele J. L. Binders Liv. I Hørsholm fødtes han som fattigt Barn, i Lyngby døde han som en velstaaende og anset 72aarig Gubbe. Men iøvrigt gik hans Livsførelse saa langt fra i nogen lige Linje fra den ene til den anden af disse to hinanden nærliggende Skovidyller, at den tvertimod slog en stor Bugt det halve Europa rundt, hør Binder slog Rod og satte eget Bo ved Bredden af den skønne Lyngby Sø, havde han været »farende Svend« og i Andenmands Tjeneste indtil op imod de Halvhundrede Aar. J. L. Binder kom til Verden i 1835 og blev som Dreng sat i Lære hos sin »rige« Slægtning C. Nybølle, der var Tøj fabrikør, som det den Gang hed, o: ejede en saa- kaldet Tøj fabrik (nuværende Nr. 36 i Bredgade). I hine Aar laa Uldvarefabrikationen helt anderledes her i Landet end nuom- stunder. Valkning af uldne Tøjer var saaledes en selvstændig Industri, og Landet var fuldt af »Stampe- og Valkeværker«. I Modsætning hertil dannede »Tøjmagerne« et særligt Laug (Fabriks-Laug) — med Laugsartikler fra 1741 —, hvis Hovedvirk- somhed var at væve den lange, glatte eller kim uregelmæssige krusede Uld, som i Stedet for at kartes forarbejdedes til Spinding ved at trækkes igennem opvarmede Staaltænder. Det heraf vævede Tøj blev netop ikke valket og var betydeligt tyndere og lettere end de valkede Uldvarer, hvis Forfærdigelse tilkom de saakaldte »Dug- magere« (Tuchmacher). Ganske naturligt gik efterhaanden »Tøjmageri« og Klæde- fabrikation sammen og udi Et, men oprindelig tilvirkede løjmagerne ikke egentlig Klæde, men saadanne uldne Stoffer som Vadmel, Flonel, Multum osv. Det var i denne Profession, Binder altsaa blev oplært, blev Svend paa Lauget — og gik saa med sit Svendebrev efter Datidens Skik »paa Vandring« i det Frem- mede. Hele Tyskland gik han rundt paa sin Fod, tog Arbejde saa et Sted, saa et andet, lærte baade nye Mennesker og Arbejdsmaader at kende — og kom saa hjem som dygtig og kyndig Fagmand. Intet Under, han straks igen fik Ansættelse paa Nybølles Fabrik, det var nu blevet nye Tider, Maskinvæsenet havde faaet en uanet Udvikling, og det gjaldt i høj Grad om at »følge med«. I 70erne blev der utvivl- somt ogsaa fortjent store Penge herhjemme i dette Fag, og under den raske Frem- gang avancerede Binder, som mer og mer voksede sig sammen med Bredgade-Fa- W