De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

 AKTIESELSKABET DE DANSKE DAMPMØLLER Efter at Møllenæringen ved Midten af det 19. Aarhundrede var bleven fri, tog den i de følgende Aar efterhaanden et godt Opsving. Dette daterer sig navnlig fra 1859, da »Christianshavns Dampmølle« blev anlagt af et større kjøbenhavnsk Handelsfirma: fra nu af begynder Landets regelmæssige Export af Hvede- og Rug- mel og er gennem 60erne og helt langt op i 70erne i stor og stadig Stigning. I 1876 og 1877 kulminerede denne for Danmark saa indbringende Udførsels-Virksomhed med et Salg til Udlandet af 150 Mill. Pd. i hvert af Aarene — blot ti Aar før havde det kun udgjort 41 Mill. Det danske Mel gik den Gang til Sverige og Norge, Island og Færøerne, ligesom det fandt stor Afsætning paa det engelske Marked — senere vandt det endogsaa Indgang i Spanien. Det var imidlertid umuligt for det lille Lands Industri ret længe at bevare denne glimrende Position. l?ørst svigtede Englands-Markedet, hvor vi mødtes af Amerika- nernes overlegne Konkurrence — de danske Møller har ikke som de amerikanske Raastoffet umiddelbart til Disposition, men maa, da den danske Hvede er for lidt glutenholdig, netop for en stor Del hente de kraftige Hvedesorter, der behøves, fra selve Amerika. Værre var det dog, at Sverige i Februar 1881 indførte Told paa Mel for at ophjælpe Landets eget Mølleri og i 1895 efter en forbigaaende Nedsættelse yderligere gav denne Told prohibitiv Højde, saa at vor svenske Afsætning gik saa at sige helt og holdent tabt. Samtidig havde Toldforholdene i lyskland skabt en indirekte Exportpræmie for dette Riges Møllefabrikater, saa at dansk Mel ej alene kunde undersælges i Norge, men endog maatte tage Kampen om Afsætningen op paa vort eget Marked. I 1896, altsaa kun 20 Aar efter vor Exports Kulmination, blev det samlede Kvantum, som ved Nedgangen i vor Udførsel og den tiltagende Import af udenlandsk Mel var bleven unddraget dansk Mølleindustri, opgjort til 150 Mill. Pd., — altsaa netop ligesaa meget, som hele vor stolte Udenlands-Export beløb sig til i Aarene 1876 og 1877! Man skulde synes, at under saa extraordinære Forhold vilde det have været paa sin Plads, at den danske Stat ved Toldbeskyttelse (henholdsvis Toldlettelser) eller paa andre Maader var kommen en saa betydningsfuld Erhvervsgren til Værn og Hjælp mod Udlandets Overgreb. Dette er imidlertid ikke sket, og vor Melindustri har saaledes ene maattet kæmpe mod Tidens Ugunst. Naar dette da ogsaa saa no- genlunde er lykkedes, skyldes det udelukkende den Energi og Omsigt, hvormed vort