De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

AKTIESELSKABET DE DANSKE CICHORIEFABRIKER C. F. RICH & SØNNER Skyld og derfor dyrket den for dens blaa Blomsters c. F. RICH Den berømmelige Kontinentalspærring under Napoleon I gav ikke alene Stødet til Roesukkerindustriens Opkomst, men ogsaa til den planmæssige Dyrkning af Cichorierødder. I Aarhundreder havde Cichorieplanten voxet vildt langs Mellem- og Nordev- ropas Vejgrøfter, og Ingen havde agtet derpaa. I den graa Oldtid havde dog de gamle Ægyptere holdt af den til Havebrug, hvori siden ogsaa Grækere og Ro- mere synes at have fulgt dem. Atter senere fre- dede man den i Middel- havslandene, fordi man fandt Bladene brugelige til Salat, men først efter at Kaffen i det lß. Aar- hundrede havde holdt sit Sejrsindtog i Evropa, fandt man et Par Sekler efter i visse Egne af Tysk- land paa at tørre og brænde Rødderne og be- nytte dem som Surrogat for den da saa dyre Bøn- nedrik. Og som alt nævnt, var det først, da Kontinentalspærringen saa at sige rent forhin- drede de engelske Til- førsler af Kaffe, at den almindelige Opmærk- somhed blev henvendt paa Sagen, saa at den blev sat ordentlig i System. En bestemt Art af Cichorie, Cichorium intybus, udvikler i sit første Væxtaar fra Maj til Oktober en lang, kraf- tig, mælkesaftholdig Pæle- rod af forskellig Størrelse Det er den, der gør Planten værdifuld. Naar den og Drøjde efter Jordens Bonitet. nemlig tørres og ristes paa rationel Maade, omdannes dens 20 Procents Indhold al Stivelse og Sukker til Caramel og forskellige andre lignende Stoffer af bitter Smag og stor Farvekraft, og det er især disse Stoffer, der betinger Cichoriens Anvendelse, idet en meget ringe Tilsætning deraf til Kaffe gør denne kraftigere baade i Smag og Lød. I sig selv har Cichorien ogsaa til en vis Grad noget af Kaffens kendte sti- mulerende Egenskaber. Til Cichorie-Familien hører ogsaa Løvetand — populært kaldet »Fandens Mæl- kebøtter« — hvis Rod ligeledes lader sig anvende som Kaffetilsætning.