De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

_____________ KJØBENHAVN __________________ _________________________________________ ____________________________ _____________________________ Han anlagde saa et Teglværk og kaldte det med Stedets Navn »Frederiksholm«, __ først blot en aaben Ovn uden Skorsten, men strax efter en Ringovn (se Billedet), indrettet paa en aarlig Produktion af 6 Mill. Sten, altsaa det sexdobbelte af, hvad man en Menneskealder før havde anset for en Stofproduktion for et Værk. Det var gode Tider, Hotte Tider, inde i Kjøbenhavn faldt just Voldene, hele nye Kvarterer skød op, Bygning rejste sig ved Bygning i Række og Geled. Det blev un- der disse Forhold hurtig klart, at den nære Beliggenhed ved Staden aabnede de rigeste Chancer for Værkets hastige Trivsel og frodige Udvikling, og der blev derfor EN RÆKKE TØRRELADER i 1873 anstillet de mest omfattende og nøjagtige Undersøgelser af Jorderne. Og disse gav da som Resultat, at der fandtes endog særdeles betydelige og foitnnlige Leilag i Grunden - Ler, som vel maatte slemmes, men de herved indvundne Biproduk- ter vilde jo atter i det nære Kjøbenhavn let kunne sælges, hvad der da ogsaa har vist sig. Og under Leret fandt man saa ovemkøbet Kalk. De i Naturen forekommende Kalksten bestaar hovedsagelig at kulsur Ka k. Ved Brænding uddrives Kulsyren, men den tilbageblivende Masse bestaar ej alene al Kalk, men ogsaa af forskellige andre Bestanddele navnlig Kxselsyre Lerjord og Jernilte, hvis større eller mindre Mængde viser et forskelligt lorhold ved Læsk- ningen De Kalksten, som kun indeholder nogle faa Procent Indblandinger, leverer efter Brændingen saakaldt »fed« Kalk, der ved Læskningen optager en stor Mængde Vand og med dette danner en plastisk Masse. Her i Danmark er det nu fornemme-