De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

12 KRYOLITH- MINE- OG HANDELS-SELSKABET ham? Saa fik han tilfældig at høre om det ny Metal, »Sølvet af Ler«, som paa Pari- serudstillingen i 1855 havde vakt saa megen Opsigt: Aluminium. Dette forekommer, som bekendt, ikke i Naturen som Metal; men efter at det 1807 var lykkedes Davy ad elektrolytisk Vej at fremstille Alkaliernes og de alkaliske Jordarters Metaller, for- søgtes det Verden over af Kemikerne at fremstille Aluminium. I 1827 løste Wöhler endelig Opgaven ved Benyttelsen af det af Ørsted opdagede Aluminiumklorid, men først i 1854 lykkedes det St. Claire Deville at finde en egentlig Fabrikationsme- thode. En af de første Brugsgenstande, der blev fabrikeret af Aluminium, var en Rangle, som Deville forærede Kejserprinsen Loulou. Under disse Omstændigheder fik pludselig Kryolith, der jo er en Fluorforbindelse af Aluminium, en ny og uanet Betydning som Raastof for den ny Aluminiumsin- dustri. En Skolekammerat af Tietgen i Rouen gav ham et Vink om, at der her maatte være en Forretning at gøre — han øjeblikkelig ned paa den grønlandske Handels Kontor for at købe Kryolith! Og herved kom han altsaa ganske af sig selv i Forbindelse med Jul. Thomsen og Howitz — alle tre mødtes i at ville have Kryolith og det i Massevis. Det var jo godt nok, men hvorledes? At den grønland- ske Handel ikke skaffede dem det, var egentlig det eneste visse ved Sagen. Saa maatte de altsaa selv til det. Thomsen og Howitz fik skaffet Tilladelse af Regeringen til at lade bryde Kryolith i Ivigtut og føre en enkelt Skibsladning hertil, Tietgen fik ved 5 Venners Hjælp skaffet Penge til at købe og udruste Skonnerten »Sønderjylland« — og i Begyndelsen af Maj 1856 sejlede da ogsaa ganske rigtig Skibet lykkelig og vel af Sted under Kaptajn BrockdorfF. Han var heldig, fandt strax Stedet og kom hjem med en Ladning paa 103 Tons (343 Tønder) Kryolith. Af denne, som altsaa blev Tietgens Ejendom, blev en Del solgt til en fransk Alu- miniums-Fabrik, men langtfra saa meget som paaregnet. Imidlertid havde Jul. Thom- sen udarbejdet sin Methode til Fremstilling af Soda og Alun indtil de mindste En- keltheder, og i 1857 traadte han og Howitz i Forbindelse med Handelshuset Thbd. Weber & Co., som derpaa indrettede en lille Prøvefabrik sammen med en Spejlglas- fabrik, Firmaet var i Færd med at anlægge paa Christiansdal ved Haderslev, og hvortil det just gjaldt om at skaffe ren Soda. Man overtog først Tietgens Restlad- ning — Tietgen blev, som bekendt, i Sommeren 1857 Direktør i Privatbanken —, men skulde man for Alvor gaa videre, maatte der naturligvis, indsaa man, skaffes Sikkerhed for større, regelmæssige Tilførsler i Fremtiden. Altsaa maatte man igen henvende sig til Regeringen, og i Foraaret 1857 opnaaede da ogsaa Thomsen og Howitz paany Bevilling til i 2 Aar, 1857 og 1858, at bryde 3 å 4 Ladninger Kryo- lith mod en Afgift af 12% af den brudte Kryolith. Herved var man da endelig sat i Stand til at begynde en virkelig Fabrikation af Kryolith-Soda, man skred hur- tigst muligt til Opførelsen af en passende Bygning paa Sibberns Vej — og den 16. Februar 1859 aabnedes Driften paa Fabriken »Øresund«, som den ny Virksom- hed blev kaldt. Allerede en Maaned efter, den 24. Marts 1859, fik Konsortiet en ny Bevilling til at bryde Kryolith i ubegrænset Omfang, men kun for 5 Aar (1859—63). For at sikre den ny Fabriks Fremtid maatte der atter søges om en Forlængelse af Koncessionen, og den 24. April 1861 blev denne da ogsaa ved kgl. Resolution forlænget med 10 Aar, 1864—1873 inch, dog kun mod en Forhøjelse af den tidligere Afgift (12 °/0) til 20 Procent af den brudte Kryolith, leveret i Kjøbenhavn, hvorhos