De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

AKTIESELSKABET KASTRUP GLASVÆRK Idet 18. Aarhundrede havde de norske Glasværker Eneret paa at forsyne Dan- mark. Følgen var, at da Englands-Krigen i Begyndelsen af forrige Aarhundrede vanskeliggjorde al Import, kunde vi ikke herhjemme lave vore Flasker selv og kom saaledes i den latterligste Forlegenlied. »Selskabet for Kunstflid« udsatte endog i 1810 en formelig Præmie for Anlæget af et Glasværk, men først femten Aar efter naaedes det endelig at faa Tanken realiseret. I 1825 blev saaledes Danmarks første Glasværk (Holmegaards ved Næstved) sat i Gang, — Aartusinder efter, at Ægypterne alt forlængst havde drevet Glasmageriet, naar dette endelig for knapt et Aarhundrede siden op til vort lille Fædreland. Hell mærkeligt er det jo overhovedet gaaet hermed: Oldtiden synes hverken at have kendt Vinduer, Flasker eller Drikkeglas, men i Tilvirkningen af farvet Glas til Pryd og Pynt var navnlig Romerne sande Mestre. Saa gaar hele Fabrikationen komplet i Glemsel, og først i det 13. Aarhundrede genopstaar Glasfabrikationen i Venezia, hvor den i Renaissance-Tiden faar sin anden store Blomstring. Igen geraader den i Forfald, vinder atter en ny Æra i Böhmen i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede for endelig i vor Tid at træde ind i en hel ny Gennemsigtighedens Periode, hvor den moderne Teknik stiller sig i dens Tjeneste, og Massetilvirkningen muliggør Masseforbrug og et Mangefold af nye Anvendelser for Glasset. Holmegaard Glasværk brændte oprindelig kun Bouteiller, men efterhaa riden ud- videdes Produktionen til ogsaa at omfatte forskellige Hvidtglas-Varer, og da der i Fyrrerne kom gode Tider og dermed stærkt stigende Efterspørgsel efter Flasker i Hovedstaden, blev det for besværligt at forsyne denne saa afsidesfra, som Holme- gaard den Gang laa. Ejeren anlagde derfor i 1847 Kastrup Glasværk paa Amager. Til at begynde med havde dette nye Værk kun en enkelt Ovn og fremstillede kun Bouteiller — det var jo ogsaa kun tænkt som en Slags Filial af Holmegaard. Men den gode Beliggenhed gjorde snart sine Fortrin gældende, Værket vandt hur- tigt selvstændig Betydning og optog med Held ved Siden af Flaskefabrikationen Til- virkningen af Hvidtglas, særlig Emballage og Lampeartikler. Med det store Opsving i 70ernes Begyndelse steg Afsætningen af Flasker paa en Gang saa vældigt, ikke mindst til Export af 01, at det hurtig maatte staa klart, at om man vilde følge ret med Tiden og for Alvor udnytte den kommende Udvikling, maatte der foretages en gennemgribende Omvæltning og Udvidelse baade af Anlæget og Driften. Under disse Forhold gik Værket ganske naturlig over til et Aktieselskab,