De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

16 KRYOLITH- MINE- OG HANDELS-SELSKABET skyder sig ind under de det mod Syd og Vest omgivende Fjelde, og efterhaanden som man trænger dybere ned i Laget, maa det overhængende Fjeld bortsprænges; dette er Vinterarbejdet i Brudet. Naar Vinteren nærmer sig, maa alt Materiel optages fra Brudet, Skraabaner, Sporvogne, Drejeskiver, Pumperør o. s. v., hvorefter Brudet til Dels fyldes med Vand fra Fjorden gennem en Sluse i Fjeldmassen for at lette Rensningen af Brudet, naar Foraaret kommer. Dels fra det saaledes i Brudet dannede Islag, dels hængende i en Baadsmandsstol maa Arbejderne saa bortsprænge den overhængende Fjeldmasse, som efter Løsningen styrter ned i Brudet. Efter Foraarets Komme bliver saa Brudet lænset for Vand ved kraftige Damppumper, hvorved Islaget brydes og samles paa Brudets Bund, og hvorfra det, tilligemed det afsprængte Fjeld, maa løftes paa Skraa- baner ud af Brudet for at kastes i Havet. Dette Arbejdes Omfang er meget stort, men det maa hvert Aar udføres, forinden en ny Brydning af Kryolith kan finde Sted i den korte Sommertid. Af Arbejdsstyrken forbliver kun Halvdelen Vinteren over i Ivigtut, og det er deres Hverv i Vinterens Løb dels at foretage alle Repara- tioner paa Bygninger og Materiel, dels at drage Omsorg for, at selve Brudet er ren- set for Fjeld og Is, naar det nye Mandskab kommer med det første Skib, saa at Brydningen af Kryolith strax kan begynde. Paa Grund af den Afgift til Staten, som selv fra dens første ringe Begyndelse har været paalagt Kryolithbrydningen, har denne været en god Indtægtskilde for Staten. Fra Aar 1856, da den første Ladning Kryolith blev udskibet fra Grønland, indtil Aaret 1863 incl. har Afgiften udgjort 125,265 Kr., og i dé 40 Aar, i hvilke K. M. H. S. har bestaaet, er der af samme betalt ikke mindre end 4,174,313 Kr. i Afgift til Staten. Hvad Kryolithens Anvendelse angaar, da har denne, som det alt fremgaar af den voxende Afgift, i Aarenes Løb været stærkt og stadig stigende til Trods for de syn- kende Konjunkturer for Produkter som Soda, Alun, Natron og Lerjord. Strax blev der vel efter »Øresund«s Mønster oprettet en hel Række Kry olithsoda-Fabriker Verden over, men af disse er der egentlig kim den ovennævnte amerikanske Fabrik, som endnu fabrikerer tvekulsurt Natron og Lerjord af Kryolith — i Evropa er denne fremstilling forlængst ophørt. Til Gengæld har Kryolithen imidlertid fundet nok saa lønnende Afsætning til andre Øjemed, nemlig til Fabrikationen af Mælkeglas, emaillerede Jernvarer — og endelig til Aluminium: Tietgens gamle Tanke er siden med Held bleven realiseret! Alle disse Anvendelser kræver imidlertid en fuldstæn- dig ren Kryolith, og Rensningen af det fra Grønland afskibede Mineral foregaar nu paa »Øresunds chemiske Fabriker«. Af den der fremstillede rene Kryolith anvendes ca. 4O°/o til Glas, 40% til Emaille og ca. 2O°/o til Aluminium. Paa mange Maader har saaledes det grønlandske Mineral siden Jul. Thomsens Opdagelse i 1854 i Tidernes Løb skaffet Danmark Ære og ('ordel.