De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

—B— KJØBENHAVN bejdere var imidlertid komne til, og Fabriken stod saaledes nu fuldt rustet til virkelig at kunne præstere Noget. Det er da ogsaa en særdeles smuk og karakteristisk Pe- riode i dansk Porcelains Historie, som fra Grundlæggelsen i 1779 strækker sig op til det 19. Aarli undrede. I »den gamle Fabrik« skriver Bergsøe om den halvt alvorligt, halvt ironisk: »Fabriken gjorde Vidunder paa Vidunder. Smaa Hyrd- inder med højhælede Sko, smalle om Livet og brede om Barmen, blev i deres Kniplingsskørter trukne ned mellem Kornax af højst letsindige Hyrder i guldbrode- rede Jakker og violette Benklæder. Martialske Soldater med den trekantede Hat paa Snur og Haanden hvilende paa Kaardefæstet snoede deres Knebelsbart, medens de skottede ned til den lille Marketenderske, som paa Knæ hældte noget ud af et An- ker, der næsten var ligesaa stort som hun selv. Vaser, hvis Hanke og Halse vred sig i den usaligste Rococofortvivlelse, bare Hans Majestæts høje Billede og Navne- ciffer omslynget af Porcelains-Blomster saa line, at de gik itu, naar man blot aan- dede paa dem.« Ja, hin Tid havde sin Smag — en Smag, hvortil Porcelainets Stof og den da brugelige Dekorations-Maade passede rent ud fortrinligt — og den kgl. danske Por- celainsfabrik gav som oftest denne Smag Udtryk paa en smuk og karakteristisk Maade, aldrig overdrevent eller excentrisk, maaske heller ej nogensinde raffineret eller sublimt. Iblandt den Rigdom af plastiske Fremstillinger i Porcelain og Biscuit, som Bergsøe fornemmelig har haft for Øje — græske Guder, costumerede Cupidoer, Chinesere, Jægere, Amagere, Matroser, Bissekræmmere, symbolske Figurer, Dyre- grupper osv. — er ikke faa af de bevarede Stykker allerkæreste, fulde af Ynde og Smaaskælmeri, udførte med en tit rent ud beundringsværdig Formsikkerhed og fin Sans for Detaillen. Flere af dem præges af et vist dansk Lune — men Luner der- imod, saadanne rigtig forfløjne Rococo-Luner, der er ret som fødte i kokette Kvinde- Hjerner - og derfor just hin kvindagtige Stils mest bedaarende Udslag — dem fin- der man kun sjældent i det gamle danske Porcelain. Til Gengæld ydede den kjøbenhavnske Fabrik i sine Bordstel en saa sund og fornøjelig Blomster-Dekoration, at lidet udenlandsk Porcelain kan maale sig dermed i ægte Natursans og mandig Redelighed. Det gælder saaledes Strøbuketterne og Blaablomsterne — de samme Egenskaber muliggjorde endelig ogsaa det berømte Flora Danica-Stel*), paa hvilket særlig Bayer har givet en dekorativ Behandling af den hele danske Flora. Flora Danica-Stellet var sin Tids Stolthed, selve Ideen storstilet og dristig-og mange af de bedste Stykker ere i deres Udførelse ogsaa al Ære værd. Noget andet er, at den rent botaniske Interesse, Maleren derved bragtes ind paa (hver Genstand er ligefrem mærket med Angivelser efter Linnés Skema) altfor let maatte tage Magten fra det dekorative og kunstneriske. Fra samme Periode stammer endelig det berømte Muschehnønster i Blaat under Glasuren, — en Stilisering af Blommetræets Blade og Blomster — om hvilket vi nu alle vide, at naar Porcelain har det Mønster, saa er det netop »kjøbenhavnsk Porcelain!« Tilvirkningen af dette saavel som af det blaablomstrede blev efterhaanden mer og mer en Hovedsag for Fabriken: dels gik det efterhaanden op for Styrelsen, at *) Det opbevares nu paa Rosenborg. Der blev arbejdet paa det uafbrudt lige til 1803, — saa standsede Kronprins Frederik det!