De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 433
UDK: 338(489)dan St.F.
2. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
__________________________________________________ __________________________________
__________________________________
__________________________________
_______ _______
________________________________
6
DEN KGL. PORCELAINSFABRIK
_______________
Luxusporcelainet ikke betalte sig i vort
»lille, fattige Land«, dels vendte Smagen
sig ved Overgangen til det 19. Aarhun-
drede bort fra Rococo-Porcelainets bro-
gede Pragt. Allerede i 1799 klager Mül-
ler over, at alle Fabrikens Former er
»forældede!« 1801 fratraadte Müller sin
Stilling som Administrator. Den gode,
gamle Tid var forbi.
* *
*
Efter en lang Dvale- og Nedgangs-
det oprindelige muschelmalede mønster bäadc økonomisk og kunstnerisk,
traadte i 1824 Hetsch til som kunstne-
risk Leder. Om Hetschs uomtvistelige Betydning for dansk Haandværk og In-
dustri er alt en Gang talt i dette Værk (se »Severin & Andr. Jensen«), her skal det
kun tilføjes, at Porcelain næppe var det Stof, som villigst føjede sig efter hans
doktrinære Empire-Smag. Nogle af de Former, han indførte, er vel særdeles smag-
fulde, saaledes den bekendte Bægerform for Kopper, og adskillige af hans antike
Ornamenter virker meget nydeligt. Men hele hin Tids Sværmeri for’den græske Old-
tids Kunst var dog i sit Væsen inderlig misforstaaende. Man følte sig tiltalt af dens
lige Linie, der syntes En saa agtværdig, dens enkle Klarhed og Ro, som man tran-
sponerede til Tørhed og Kedsommelighed, dens noble Værdighed, som man om-
formede til stiv Anstand. Man forestillede sig med andre Ord Antiken mager og
farveløs — uden at tænke sig dens Marmor tindre mod solblaa Luft, uden at vide,
dens Templer og Guder straalede i Farver og Guld, uden at fatte dens Rigdoms
ødsle \ ælde, dens Højhed og Pragt, dens dristig dragne Liniers storstilede Leg.
Gennem Thorvaldsen kom man dog imidlertid Sagen tættere paa Livet. Den
kgl. Porcelai nsfabrik bragte fra 1836 af hans Værker viden om i gode Biscuit-Gen-
givelser. Men bortset derfra kom det ikke til nogen virkelig Formæling, endsige
noget lykkeligt Ægteskab, mellem selve Porcelainet og Antiken: de passer nu en
Gang ikke sammen!
Overhovedet var med Rococoen den kongelige Fabriks »egentlige Guldalder«
forbi. »Da Frederik VI. døde«, skriver Bergsøe ganske pudsigt, »var allerede noget
af Forgyldningen borte------men Katastrofen af Otte og Fyrre blev dens Dødsstød
— hvad forstaar ogsaa Bønder sig paa Assietter til Agurkesalat«.
»Dog - det stod skrevet i Skæbnens Bog, at den ikke skulde falde ved første
Hug. »Den holder sgu nok, den er kongelig«,
plejede den gamle Rasmus Portner at sige
under Rigsdagens Debatter, og den holdt, thi
den var nu bleven en parlamentarisk Fjer-
bold. Fra Folkethinget kastedes den ind i Lands- _ __
thinget, fra første Behandling fløj den til an-
den, fra det Særlige over i det Fælles— »den
_____
er jo ogsaa bygget for Holstenernes Penge«, ..
sagdc Rasmus. Selv da en ivrig Depute- muschelmalet porcelain