De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KJØBENHAVN 23 Underlig nok, denne ny Æra begyndte oprindelig ogsaa — for længe, længe siden, langt herfra og i et fremmed Land — med to Brødre. Et Par Maaneder før Jules Gon- courts Død, fortæller Edmond i For- talen til sin »Chérie«, da han slæbte sig af Sted ved Broderens Side i en af Boulogneskovens Alleer, brød han med Et den pinlige Tavshed, som beherskede dem begge ved den stadig nagende Tanke om, at nu den ene af dem skulde dø, dø uden at liave vundet det Ry, hvorefter de i For- ening tørstede, fordi de følte, at de fortjente det. Jules blev da med Et staaende og sagde: »Det gør ingen- ting, Du, lad dem vrage os, saa me- get de vil ... . vor Beskrivelse af en parisisk Salon, møbleret med ja- panesiske Sager, den vi havde i vor første Roman, der udkom i 1851 — ja, i 1851, lad Nogen vise os den Tids Japankendere ... og saa vort Køb, Du, af japanesiske Bronzer og lakerede Møbler — — og de Blade, vi viede Japan i »Manette Salomon« og »Idées et Sensations« — — gjorde dette os ikke til de tørste Apostle for denne Kunst, som uden at man ret gør sig det klart, faktisk er i Færd med at revolutionere Oc- cidentens kunstneriske Syn«. Jules Goncourt døde i Sommeren 1870 — og kunde da allerede tale om »Ja- panismens Sejrstog«. Men først i Midten af 80erne naaede dette op til de danske Kyster, saa langt ligaer vi nu en Gang »norden foi« dt stoic Kultur-Stiøniningci. Det var iøvrigt anden Gang i den moderne Kunsts Historie, at Orienten fortryllede Evropa — i Rococo-Tiden var det »Chineseriet«, som bedaarede Kvinden og Kunsten, og betegnende nok skylder evropæisk PorcelainsfabviktAion just dette Sværmeri sin Til- blivelse og første Blomstringsperiode. Det var da ej heller et Tilfælde, at Brødrene Goncourt omfattede det XVIII. Aarhundredes Kunst med samme Kærlighed som »Japaneseriet«: det er blot to Sider af den samme Smag! Hvad nu særlig Porcelainet angaar, saa er det ogsaa i denne sidste Orient- Fase først og fremmest China, der for Stoffets og Teknikens Vedkommende staar som Mønster- og Mester-Landet: i Henseende til Massens haarde hvide Glans, Be-